genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE historie (diakonisser som sygeplejersker, medicin vha. bl.a. Foucault. VIII H. Schultz Forlag (1939): Dansk Biografisk leksikon. J. H. Schulttz Forlag, København: JJP levede 1840- 1912, disputerede i 1869 pba. eksperimentelle dyreforsøg vedr. tuberkulosens kontagiositet (smitsomhed) baseret på teorier af Villemin og Virchow. Udgav flere historiske skrifter (herunder hans forelæsninger) om medicinen, bl.a. Hovedmomenter i den medicinske lægekunst historie (1876) og Hovedmomenter i den medicinske kliniiks ældre historie (1889). Udnævntes til docent i medicinhistorie i 1889. IX Edvard Julius Hansen Gotfredsen (1899-1963) var læge og medicinhistoriker. Medicinsk kandidat fra Københavns Universitet 1927, praktiserende læge i Hvalsø indtil 1939. Herefter en tid fængselslæge, og derefter fra 1943 ansat i medicinhistorie ved Københavns Universitet, sluttelig til sin død som ekstraordinær professor. Doktorerede i 1942 for den medicinske doktorgrad på arbejdet om Oldtidens Lære om Hjertet. Kar og Puls. Udgav sin bog om medicinens historie i 1950, og i rev. udgave i 1964. Bogen blev udgivet en 3. gang posthumt i 1973. Bogen er en bredt anlagt medicinhistorie, som favner fra den antikke medicin til vore dage. Gotfredsen skrev desuden historiske værker om Det kgl. Frederiks Hospital og Rigshospitalet samt en lærebog i 1958 i medicinhistorie for sygeplejeelever (se litt.-liste). Gotfredsen var bl.a. formand for Dansk medicinsk-historisk selskab i årene 1950-63. Raben Rosenberg er professor, dr. med. ved Psykiatrisk Hospital, Risskov, og har skrevet en dansk introduktion til Foucaults bog om klinikken. Rosenberg har bl.a. været medforfatter til bogen: Wulff, Henrik R. & Rosenberg, Raben & Pedersen, Stig Andur (1990): Medicinsk filosofi. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaards Forlag, København. X Thomas Sydenham var engelsk læge og levede fra 1624-1689. Ifølge Gotfredsen var Sydenham humoralpatolog og fulgte i terapien de hippokratiske principper. Udgav sit hovedværk Opera omnia i 1683 (Gotfredsen, Edv. (1964): Medicinens historie. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, pp. 219-222). XI Francois Boissier de la Croix de Sauvages levede 1706-1767. Han var professor i Montpellier, en ivrig botaniker, der stod i brevveksling med den svenske læge og naturhistoriker Carl von Linné. Linné udgav i 1763 en lignende inddeling med 11 klasser, 37 ordner og 325 slægter. Sauvages 10 klasser var: vitia, febres, phlegmasiae, spasmi, anhelationes, debilitates, dolores, vesaniae, fluxus, og morbi cachectici. Sauvages kritiserede de hidtidige anatomiske inddelinger, fordi samme organ kan være lidende af flere sygdomme. “Det eneste, man har at holde sig til, er sygdommenes ydre kendetegn, symptomerne” (Gotfredsen, Edv. (1964): Medicinens historie. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, p. 245). XII Johann Friedrich Meckel levede fra 1714-1774, var anatom og lærer ved den kirurgiske skole i Berlin (Gotfredsen, Edv. (1964): Medicinens historie. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, p. 249). XIII Giovanni Battista Morgani levede fra 1682-1771, var anatomiprofessor i Padua. Udgav i 1761 værket De sedibus et causis morborum per anatomen indagatis. Den patologiske anatomi er beskrevet ud fra 700 autopsier (Gotfredsen, Edv. (1964): Medicinens historie. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, p. 250). XIV Marie Franqois Xavier Bichat levede fra 1771-1802, var fransk anatom og obducerede det meste af sin tid i Hótel Dieus obduktionsrum. Bichat beskrev legemets væv (Gotfredsen, Edv. (1964): Medicinens historie. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, pp. 258-260). XV Franqois Joseph Victor Broussais levede fra 1772-1838, var fransk og overlæge ved militærhospitalet Val de Gráce og professor i almindelig patologi (Gotfredsen, Edv. (1964): Medicinens historie. 2. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, pp. 331-333). XVI Gordon Norrie (1855-), medicinsk embedseksamen i 1880. Udgav flere historiske bøger om medicinen. Emnerne var: Den danske Oftalmologis historie indtil 1900 (1925), Det danske Jordemodervæsen (1935), om Det Kirurgisk-Anatomiske Theaters historie (1931-32), om Det Medicinske Fakultets historie (1939) og Kirurgisk Akademis historie (1896, 1923, 1923). XVII Simon Crüger (1687-1760) havde stået 4 år i lære som bartskærer, været skibskirurg, regimentskirurg og fik i 1714 et barberamt i København samme år, som han blev udnævnt til kgl. livkirurg og kammertjener hos kon- 248
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE gen. XVIII Dr. phil., professor ved Handelshøjskolen i København, Center for Business and Politics, uddannet i statskundskab, Anker Brink Lunds disputats er et studie af det danske sundhedsvæsen igennem de sidste 100 år, forankret i mediernes dækning heraf, hvad fagfolk og lægfolk har sagt og skrevet om det danske sundhedsvæsen såvel i aviser og dagblade som i fagblade inden for sundhedsvæsenet. Afhandlingen afdækker mediernes påvirkning af samfundets håndtering af befolkningens sundhed, hvordan den offentlige debat påvirker prioriteringerne i dansk sundhedspolitik. XIX Frederik Wulff var læge. XX G. Tryde var læge. Fr. Grested var præst ved Frederiks Hospital fra 1892. XXI Balthazar Joh. de Buchwald (1697-1763), dr.med. i 1720, udenlandsrejser 1720-22, praktiserende læge, landfysikus og fra 1739 professor i medicin ved Københavns Universitet. Var dekan ved Det Medicinske Fakultet, da hospitalsplanen blev indleveret til Collegium medicum. Johannes de Buchwald (1658-1738), bartskærersvend i 1680. Foretog flere studierejser i udlandet. Livkirurg hos Kronprinsen i 1689. Amtsmester og kirurg ved Søkvæsthuset i København. Lic. med. i 1697, dr. med. og Overmed. i 1700, professor i 1717 ved Københavns Universitet. Peter Rudolph Wandeler (1714-1775). Tysk af fødsel. Dr. med. i 1746, stadsfysikus i København i 1748, professor ved Københavns Universitet fra 1759. XXII Frederik Ludvig Bang levede 1747-1820, faren var kammerråd, kgl. forvalter; med. eksamen i 1767; dr. med. fra Strassburg 1773; reservemedikus ved Frederiks Hospital 1774; overmedikus samme sted fra 1775; ordinær professor ved universitetet fra 1800; medlem af Collegium medicum 1786; direktør for Frederiks Hospital 1795; medlem af Jordemoderkommissionen 1795; medlem af Sundhedskollegiet 1803; rektor for universitetet 1806 (Carøe, Kristian (1909): Den danske Lægestand 1479-1900, bind I. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København, pp. 7-8). XXIII Heinrich Callisen levede 1740-1824; far præst; i lære som kirurg i militæret; eksamen i kirurgi 1764; dr. med. 1772; professor i kirurgi ved universitetet 1774-1794; Medlem af Collegium medicum 1774-1794; professor ved Kirurgisk Akademi 1791-1805; generaldirektør for kirurgien 1794; medlem af Sundhedskollegiet 1803 (Carøe, Kristian (1909): Den danske Lægestand 1479-1900, bind I. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København, p. 23). XXIV Peter Ludvig Panum (1820-1885) bestred et professorat i fysiologi, arbejdede med bekæmpelse af epidemiske sygdomme (mæslinger fx.), med emboli, transfusion, blodmængde, fødemidlers næringsværdi. Indførte eksperimentalfysiologien i Danmark - undersøgte misfostres opståen og viste, at misdannelser hos hønsefostre kan fremkaldes eksperimentelt ved temperaturpåvirkninger af ægget. XXV Victor Rubow (1871-1921) var overlæge på Finsensinstituttet i København. XXVI William Jacobi (1869-1928) var søn af en oberst fra Frederiksberg, medicinsk kandidat i 1894, herefter kandidat på Blegdamshospitalet, reservelæge i hæren og ved Garnisonssygehuset, assistent ved Poliklinikken. Fra 1896 praktiserende læge i Vesterskjerninge. XXVII T. M. Trautner levede fra 1830-1903. XXVIII Eli Maria Gudrun Magnussen (1901-1993) forstanderinde for Rigshospitalets Sygeplejeskole 1932-55 og tillige for sygeplejen 1938-55. Tilknyttet Sundhedsstyrelsen som tilforordnet sygeplejerske 1934-55, som forstanderinde 1955-71 (Wingender, Nete Balslev (1999): Firkløveret og ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999. Dansk Sygeplejeråd. København, bind 2, p. 197). XXIX Knud Helge Faber (1862-1956), søn af adjunkt og folketingsmedlem fra Odense, havde bl.a. en bror der var læge inden for sindssygeplejen. Faber tog medicinsk embedseksamen i 1885, herefter kandidat ved de københavnske hospitaler. Assistent ved universitetets nyoprettede bakteriologiske laboratorium (under Salomonsen), hvor han udarbejdede sin disputats i 1890 om tetanus. Assistent hos prosektor ved Kommunehospitalets sekti- 249
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?