genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE des især ved lægerne Trautner, far og søn, samt William Jacobi XXVI . Praktiserende læge, senere stiftsfysikus dr. T. M. Trautner XXVII , justitsministeriets konsulent i sygeplejesager fra 1882- 1903, organiserede hjemmesygeplejen på landet i 1881. T. M. Trautner henvendte sig til Røde Kors, der havde fået en afdeling oprettet i Danmark i 1876. Trautner fik af den danske stat bevilget 11.000 kroner til oprettelse af sygeplejeforeninger, foreninger som borgerne meldte sig frivilligt ind i, betalte kontingent til og kunne så modtage en sygeplejerske herfra under sygdom i hjemmet. Sygeplejeforeningerne modtog dernæst 400 kroner for hver sygeplejerske (af statens bevilling for hver (land)sygeplejerske), de lod oplære eller uddanne på Almindeligt Hospital i København eller Kommunehospitalet i København. Fra 1912 blev statens tilskud til uddannelse af hjemmesygeplejersker tildelt den individuelle sygeplejerske, og ikke længere til sygeplejeforeningerne. Samme år vedtages det tillige, at amterne betaler for elevpladser på amtssygehusene således, at den kvinde (landsygeplejerske), der ønskede oplæring på et hospital ikke længere skulle betale for en læreplads på amtssygehusene. Sønnen Peter Trautner (kredslæge i Bogense, justitsministeriets konsulent i sygeplejesager fra 1904-1915, hvor konsulentstillingen nedlægges i justitsministeriet, jf. at Sundhedsstyrelsen er oprettet) overtog sin fars metier, og støttede, at uddannelsen eller oplæringen til sygeplejerske efterhånden også kom til at foregå på provinssygehusene. Således skriver Trautner i 1909: “Jeg har ikke en, men flere Gange gjort forskellige Indstillinger om at gøre noget for at afhjælpe den herskende Mangel paa Sygeplejersker, bl.a. om Bemyndigelse til ligefrem at avertere, at unge Piger, der vilde uddannes til Sygeplejersker, skulde henvende sig til mig. Jeg vilde saa se at faa dem i Forbindelse med en eller anden Forening og anbragte paa et Sygehus til Uddannelse. Da jeg hidtil ikke har kunnet faa det officielt indrettet saaledes, har jeg allerede i flere aar - paa en maade paa egen Risiko - anbragt Elever paa Sygehusene, uden at disse Elever altid i Forvejen har været bragt i Forbindelse med en Forening. Jeg har haabet, at det altid skulde lykkes at finde en Forening, der kunde overtage Uddannelsen og altsaa søge om Statstilskud, og hidtil er jeg i saa Henseende ikke bleven skuffet. Alt, hvad jeg har kunnet skaffe af Elever og Elevpladser, er det lykkedes mig at finde Anvendelse for til Fordel for Sygeplejeforeningerne.”(...)”Vi behøver nu ikke længere at sende alle vore Elever ind til de store Hospitaler i København” (min understregning) 271 . I anden halvdel af 1800-tallet ses en tendens til at danne foreninger, hvorigennem kvinder blev antaget til at udføre pleje i hjemmene. Foreningerne var opstået pba. private initiativer, dels fra kirkelige sammenslutninger og dels i lokalbefolkningen. Det er ikke nyt, at kvinder plejer syge i hjemmene, og det er heller ikke nyt, at fx. kirkelige sammenslutninger hjælper de 1911, Gødvad, Silkeborg. Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København (1909): Sygeplejen, nr. 1., november 1909. Redaktør: Pastor Bülow, Gødvad, Silkeborg. Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København (1910): Sygeplejen, nr. 6, maj 1910, Gødvad, Silkeborg. Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København (1933): Sygeplejen, nr. 7, juli 1933, Gødvad, Silkeborg. J. Voltelen (red.) (1934): Hjemmesygeplejen. Historisk og biografisk haandbog. Udgivet af Centralforeningen for hjemmesygeplejevirksomheder i Danmark i anledning af foreningens 25 års jubilæum, Alex Kappels Forlag, København. 271 Trautner, Peter i: Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København (1909): Sygeplejen nr. 9, 1911, pp. 1-2, Gødvad, Silkeborg. 138
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE svage i samfundet. Men det nye er, at man nu organiserer dette plejearbejde i sygeplejeforeninger. Som nævnt gav staten fra 1881 tilskud til, at de eksisterende sygeplejeforeninger kunne sende kvinder hen på et sygehus til oplæring, først til de københavnske hospitaler og senere også til de lokale provinssygehuse 272 . Og som sagt fik man aftalt i 1912, at amterne betalte for kvindernes lærepladser på sygehusene. Og i 1918 giver sygekasserne så statstilskud til hjælp til dækning af udgifter, sygeplejeforeningerne havde til hjemmesygepleje. Kravet i 1918 for at sygekasserne skulle yde tilskud var, at der kun måtte anvendes uddannede sygeplejersker (altså oplæringen på sygehuset), men også at kvinderne skulle arbejde under lægerne. Forskellen på statens tilskud i 1881 og 1918 til hjemmesygepleje synes altså umiddelbart at være, at i 1918 bliver sygeplejerskens arbejde i hjemmet formelt fra statens side underlagt lægen via lægen som tilsynsførende og rådgivende for foreningerne. Det vil sige, at uanset hvilken sygeplejeforening der er tale om - verdslig eller kirkelig, så er medicinen/lægen nu den overordnede rådgivende og tilsynsførende myndighed på statens vegne. Dette er blevet bestemt fra statens side allerede i 1914, hvor det anføres i bekendtgørelsen vedr. tilskud til sygeplejerskernes uddannelse på sygehusene: “Tilskudet kan ikke overstige de Udgifter, som den paagældende Forening bevislig direkte eller indirekte har haft til en af Sundhedsstyrelsen godkendt Uddannelse og Etablering af Sygeplejersken samt (eller) til Anskaffelse af Sygeplejerekvisitter” (...) “De (sygeplejerskerne) er i deres Virksomhed underkastede Sundhedsmyndighedernes Tilsyn “ (...) og “Enhver Forening, til hvilken der er udbetalt Tilskud, eller som har faaet Tilsagn herom, skal aarlig inden Februar Maaneds Udgang indsende Beretning om Foreningens og Sygeplejerskens Virksomhed i det forløbne Kalenderaar til Sundhedsstyrelsens Konsulent i Landsygepleje, Læge P. H. Trautner, Bogense, paa dertil bestemte Skemaer, som udleveres gratis ved Henvendelse til Læge Trautner. Beretningen skal indeholde Foreningens regnskab for det forløbne Kalenderaar og give Meddelelse om enhver Forandring i Foreningens Virksomhed eller i dens Love eller Instruks for Sygeplejersken, samt om eventuel Af- og Tilgang af Sygeplejerske i Aarets Løb med - om muligt - Angivelse af den afgaaede Sygeplejerskes nye Bopæl” (...) og “(Tilskud) til her i Landet bosiddende Kvinder, der vil lade sig uddanne til Sygeplejersker efter Sundhedsstyrelsens Anvisning og forpligte sig til efter endt Uddannelse at virke mindst 2 Aar i en Sygeplejeforenings Tjeneste” (...) og “Sundhedsstyrelsen vil yde sin Medvirken ikke alene til at skaffe Kvinder uddannelsen som Sygeplejersker, men navnlig ogsaa til at bringe uddannede Plejersker og Foreninger i Forbindelse med hverandre” (mine understregninger) 273 . Og faktisk allerede i 1909, da der i loven om sundhedsvæsenets centralstyrelse fra 1909 anføres, at som virksomhedsområde fører Sundhedsstyrelsen: “For saa vidt Sundheds- og Sygeplejen angaar, efter Justitsministerens nærmere Bestemmelse det overordnede Tilsyn med alle offentlige Anstalter, hvor flere Mennesker - voksne eller Børn - holdes samlede, alle Arter af Helbredelsesanstalter og 272 Medicinalkommissionen XI (1921): Betænkning angaaende indførelse af en Statsanerkendelse for Sygeplejersker. Afgiven af den i medfør af Lov Nr. 49 af 13. Marts 1908 nedsatte Kommission til at Forberede en Omordning af Statens civile Sundhedsvæsen, København. 273 Justitsministeriet: Bekendtgørelse nr. 118 af 30. Maj 1914 om Tilskud af Statskassen til Uddannelse af Sygeplejersker, København. 139
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?