genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

More documents

Recommendations

Info

GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE Frode Rydgaard (overkirurg), og med et kollektiv bestående af 13 forfattere. Ud af hele denne forsamling var kun 2 sygeplejersker, Charlotte Munck var både redaktør og skribent, den anden sygeplejerske - A. Bugge - alene skribent. De 11 andre medlemmer var: læger inden for hver deres lægeklinik (speciale): medicin, kirurgi, obstetrik, børns sygdomme, øjensygdomme, øre-, næse- og halssygdomme, sinds- og nervesygdomme, hud- og kønssygdomme, fysiurgi og en læge inden for lægens fag: anatomi, fysiologi og en læge inden for lægens fag: hygiejne og almindelig epidemiologi. Lærestoffet er fordelt på og i denne rækkefølge, som ikke nødvendigvis er det samme som forfatternes lægelige specialer: almindelig sygepleje (156 sider) (Charlotte Munck), anatomi (182 sider), fysiologi (119 sider), hygiejne og almindelig epidemiologi (69 sider), kirurgi (174 sider), intern medicin (166 sider), barselssengen og barselsplejen (64 sider), barneplejen (112 sider), øjensygdomme (18 sider), øre-, næse- og halssygdomme (22 sider), sygeplejen ved sinds- og nervesygdomme (54 sider), sygeplejerskens personlighed og almindelige forhold (8 sider) (Frk. A. Bugge) 372 , hud- og kønssygdomme (80 sider), fysiurgi (25 sider) 373 . En væsentlig forskel på disse tre bøger og på den “gamle” af Jacobæus og Kiær er, at der for det første er to sygeplejersker med som skribenter, og dernæst at Charlotte Muncks indlæg indleder bøgerne. Det signalerer umiddelbart et vist bidrag fra sygeplejersker. Men dét, lærebøgerne her signalerer, er, at sygeplejersken skal assistere lægen i flere lægespecialer end i den tidlige lærebog fra Kommunehospitalet. 10.4.6.1 Sygeplejerskernes synspunkt Charlotte Munck begynder i ovennævnte lærebog sit kapitel med nogle betragtninger over, at sygepleje er et håndværk, men også at kvinden, der søger ind til arbejdet må have nogle medfødte anlæg, som gør hende skikket til sygepleje. Håndværket kan på den ene side læres (gennem uddannelse), men på den anden side skal man altså besidde nogle personlige egenskaber som menneske på forhånd. Egenskaberne er et godt helbred, nogenlunde moden (over 21 år), ikke have fysiske mangler som platfodethed, åreknuder, osv. Det gode helbred bevares ved 372 Sygeplejerske A. Bugges indlæg er om, hvordan sygeplejersken passer på den sindssyge patient og assisterer lægen, et indlæg der følger umiddelbart efter lægens gennemgang af sygdomme i sindet (psykiatri) og nervelidelser (neurologi), og er i denne lærebogsserie en atypisk opstilling af stoffet, men bliver i lærebogsserien fra 1950-erne den typiske. 373 Dansk Sygeplejeråd gik ind i lærebogsudgivelser allerede i 1910, udgav her en dansk oversættelse af en tysk lærebog, forfattet af en læge: Professor Salzwedel (1910): Haandbog for sygeplejersker. Til brug for sygeplejeskoler og til selvundervisning. Oversat af redaktør E. Fiedler. Udgivet af Dansk Sygeplejeråd, Fr. Bagges Kgl. Hoftrykkeri, København. Den bog blev kun udgivet i 1 oplag, var iflg. historikeren Esther Petersen et forsøg på at udkonkurrere Jacobæus’ og Kiærs bog, hvilket ikke umiddelbart lykkedes. Først med lærebogsserien med de 3 bøger erstattes Jacobæus’ og Kiærs bog (Petersen, Esther (1989): Fra kald til fag - kampen om statsautorisation, Dansk Sygeplejeråd, København, p. 155). 190
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDICIN OG KLINISK SYGEPLEJE god hygiejne, dvs. personlig renlighed og ren uniform, stærkt og solidt fodtøj, og mindst 7 timers søvn om natten. Den kommende sygeplejerske skal desuden være i besiddelse af en god forstand, være god til at bedømme en situation, være god til at huske, være opmærksom, men det er ikke muligt at sige, hvilken skolebaggrund der forbereder bedst til arbejdet. Men derimod er det vigtigt, at hun har deltaget i husligt arbejde i længere tid og dermed forstår de simplest principper for rengøring og madlavning. Ligeledes have ordenssans, iagttagelsesevne, være høflig og venlig, sanddru, pålidelig, evne til selvbeherskelse, have sympati og taktfølelse, være sparsommelig, tålmodig og selvforglemmende. Det vil sige, at der er tale om en “normal” kvinde. I arbejdet som sygeplejerske på hospitalet skal sygeplejersken være fuldkommen loyal overfor lægen, kammeraterne og patienterne. Hun skal være diskret overfor patienterne, og i øvrigt heller ikke sladre. Charlotte Munck afslutter med, at jo mere sygeplejersken kan opfatte sit arbejde som et kald (ikke regne sig selv, men gå rundt og gøre vel), jo større velsignelse vil hun bringe andre og få over sit eget liv. Afslutningsvis citeres Nightingaleløftet. Dernæst følger der 2 afsnit om pasning af hospitalets infrastruktur: - hvordan sygeplejersken holder rent på sygestuen - hvordan hun reder en seng: Og: “Sengen er Sygestuens vigtigste Inventar, idet “Sengeleje” er en Del af Patientens Behandling 374 . “Opredning af Operationsseng. Sengen redes først som en almindelig Seng, dog maa Overlagen og Tæpper ikke stoppes ind ved Siderne, men foldes ned til Fodenden. Om Hovedpuden lægges et lille Voksdug og et Stiklagen, som stoppes ind under Madrassen. Dette for at beskytte Hovedpuden under mulig Opkastning” 375 . Dernæst 2 afsnit om pasning af patienten, pleje og omsorg for patientens velvære: - hvordan sygeplejersken modtager patienten i hospitalet, vasker ham, osv. - hvordan sygeplejersken forsat vasker patienten under hospitalsopholdet, holder sengen ren, sørger for at han får hvile og søvn samt ikke kommer til skade (ikke får liggesår): “Det er Sygeplejerskens Opgave, lige saa snart Patienten er kommet ind paa Sygeafdelingen, at gøre alt, hvad hun kan, for at sikre ham Ro og Regelmæssighed. Det har ofte en beroligende Virkning paa en Syg at føle sig fuldstændig afhængig, ansvarsløs og undergiven ganske bestemte Regler; men dette vil afhænge meget af, 374 Dansk Sygeplejeråd (1926): Lærebog og Haandbog i sygepleje. Udgivet af Dansk Sygeplejeraad. Redigeret af Charlotte Munck, forstanderinde og Frode Rydgaard, overkirurg. 1. Bind. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København, p. 25. 375 Ibid., p. 28. 191
Page 1 and 2:
GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141: GENESE OG STRUKTUR AF KLINISK MEDIC
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
show all

genese og struktur af klinisk medicin og klinisk sygepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?