Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, Jens. 103
rerarbejdet blev opgivet, og 1874 flyttede han Virksomheden til
Vester Aaby, hvor han byggede sin Maskinfabrik, som gennem en
Række af Udvidelser voksede til en betydelig Specialfabrik for
Fremstilling af Rensemaskiner og Tærskeværker. Omkring 1880
optog N. Fabrikation af Bobysortermaskiner og Triører, 1892
begyndte han Fabrikation af Haandtærskemaskiner, hvortil der
som noget nyt i dansk Landbrugsmaskinindustri anvendtes Kuglelejer,
og senere fulgte Fremstilling af Tærskeværker. Det store
Opsving i Avlen og Eksporten af Frø, som Verdenskrigen gav
Anledning til, skabte en stærk Efterspørgsel efter Rensningsanlæg.
N. forstod at udnytte disse Muligheder og gennemførte Monteringen
af et stort Antal Frørenserier. De offentlige Redskabsprøvers
Betydning vurderede han højt, og han formaaede i en usædvanlig
Grad at omsætte de Erfaringer, der blev gjort ved Prøverne, i sin
egen Virksomhed. 1911 overgik Fabrikken til et Familieaktieselskab
under N.s Ledelse. — Pennetegning af Hans Rasmussen.
P. R. Møller: Slægt efter Slægt, 1918, S. 44 ff. Aktieselskabet Jens Nielsen's
Maskinfabrik, Vester Aaby, 1925. Tidsskr. f. Frøavl, XIV, 1926, S. 429—-35.
Anton Christensen i Det danske Landbrugs Historie, IV, 1933, S. 573 ff.
Jordbrugs-Teknik, X, 1938, S. 231 f. Fyns Tidende 29. Nov. 1925.
Aksel Milthers.
Nielsen, Jens, f. 1860, Landbrugsskoleforstander. F. 20. Juni
1860 i Rørt ved Odder. Forældre: Bolsmand Niels Jensen (1825
—82) og Grete Pedersdatter (1833—99). Gift 5. April 1887 i
Aarhus med Gotfrida (Frida) Christiana Marie Caroline Erichsen,
f. 26. Sept. 1860 i Aarhus, D. af Farver Christian Toltivar
E. (1831—1908) og Johanna Christina Høgh (1834—1909).
N. arbejdede som Dreng ved Landbruget, uddannedes derefter
som Gartner og fik 1880 Plads i Kbh., hvor han sluttede sig til
den grundtvigske Kreds, der samledes i Kbh.s Højskoleforening.
Efter nogle Aar som Gartner i Aarhus besluttede han at uddanne
sig til Højskolelærer. 1883—85 var han Elev paa Askov Højskole,
1885—89 Lærer ved Æbeltoft Højskole og 1889—1910 Forstander
for Klank Højskole. Med sin levende sociale Interesse kom han
tidligt i Forbindelse med den nye fremvoksende Husmandsbevægelse,
og han blev en Foregangsmand i det Ungdomsskolearbejde,
der særlig tager Sigte paa Husmandsklassens aandelige og faglige
Udvikling. Paa sin Højskole indførte han landbrugsfaglig Undervisning
for mindre Jordbrugere, og især efter at han 1895 var blevet
Ejer af Skolen, omdannedes den til en særlig Husmandsskole, der
forenede Højskolens og Fagskolens Opgaver. Fra 1899 blev der