Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nørregaard Hansen, Ingeborg. 351
og fine Kvindelighed fik sin smukkeste Udfoldelse, var netop de
unge romantiske Kvindeskikkelser hos Richard Wagner som Elsa
i »Lohengrin«, Elisabeth i »Tannhåuser« og Sieglinde i »Valkyrien«
og som Modbillede til disse tragisk betonede Kvinderoller den
lyse og muntre Eva i »Mestersangerne«. Naar I. N. H. levendegjorde
de Wagner'ske Kvinder paa Scenen, følte man, at Kunstnerinden
opfattede dette som et virkeligt højt og stort Kald. Hun
var en af de berømteste Wagnerfortolkere, der under Johan Svendsens
Ledelse havde lært den store Wagnerstil, som hun yderligere
gjorde sig fortrolig med gennem en Række Studierejser til Berlin,
Miinchen og Bayreuth. Uden for dette væsentlige Omraade i
hendes kunstneriske Skaben grupperer der sig en Række andre
Skikkelser, præget af den samme Menneskelighed, Poesi og sikre
Musikalitet, blandt andet Elvira i »Don Juan«, Violetta i »La
Traviata« og Aase i »Drot og Marsk«. 1919 udnævntes I. N. H,
til kgl. Kammersangerinde. — Ingenio et årti 1926.
Teatret, XXIII, 1924, Nr. 18. Torben Krogh.
Nørresø, Martin Nielsen, 1860—1933, Officer, militær Industrileder.
F. 23. Jan. 1860 i Viborg, d. 27. Jan. 1933 paa Frbg., begr. sst.
(Solbjerg). Forældre: Tømmerpladsformand Niels Christian Nielsen
(1834—65) og Johanne Marie Poulsen (1832—1915)- Navneforandring
24. Maj 1902. Gift 18. Juli 1888 i Store Restrup Kapel
med Sofie Caroline Christine Kragerop, f. 23. April 1861 i Næstved,
D. af Kateket i Næstved, senere Sognepræst i Viborg Frederik
Rudolph Deodat K. (1833—81) og Stella Clementia Jørgensen
(1838—88).
N. voksede op i meget smaa Kaar og gennemgik 1874—77
Hærens Elevskole, blev 1879 Sekondløjtnant, 1883 Premierløjtnant
i Artilleriet og var, efter Tjeneste ved Artilleriets Afdelinger,
1890—95 ansat ved Konstruktions- og Forsøgsafdelingen — fra
1893 som Konstruktør — hvorefter han en Aarrække var til Raadighed
for Direktøren for den tekniske Tjeneste (W. H. O. Madsen! som
fung. Underdirektør. 1894 blev han Kaptajn, 1907 Oberstløjtnant,
n. A. Oberst og ved Oprettelsen af Hærens tekniske Korps 1909
Chef for dette og Generaltøjmester, 1923 Generalmajor, afgik 1930
paa Grund af Alder. Sammen med General Kiihnel var han tilforordnet
Forsvarskommissionen af 1902, og efter Kiihnels Død
udarbejdede han paa Grundlag af den intime Samvirken med
ham den Hæren gældende Betænkning. Han ledede Korpset
under stærk og mangesidig Udvikling inden for Vaabenindustrien,
Automobilvæsenet og Flyvevæsenet. Han var vel ikke Tek-