Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

2l6 Nissen, Niels Lang.
Forfatning, da N. overtog Rektoratet, og dens Anseelse var ringe.
Under hans 40-aarige Bestyrelse gik Skolen stærkt fremad, og N.s
Ledelse og personlige Egenskaber var væsentligt medvirkende dertil.
Han havde en meget repræsentativ Fremtræden. Der var en Værdighed
over ham, der bredte sig til hele Skolen, og som bundede
i hans Følelse af, at Skolen og dens Elever havde baade særlige
Forpligtelser og særlige Rettigheder, og Følgen var, at de, som
havde været hans Elever, fra Skoletiden havde et uforglemmeligt
Indtryk af noget fornemt og højtideligt. Lærerne sagde De til
Eleverne, og ofte samledes man til en Højtidelighed, saaledes ved
maanedlige Censurer. Skønt han ikke just var afholdt, fortælles
mange Træk, der viser hans humane Behandling af Eleverne. Han
søgte at løse de mange Spørgsmaal, der kan forekomme i en Skole,
med Hensyntagen baade til Læreres og Elevers Værdighed. Som
Lærer skal han ikke have været fremragende; det understreges dog,
at Skolen i hans Tid forstod at vække Eleverne til selvstændigt
Arbejde. Han havde i det hele et sikkert Blik for sine Elevers
Evner. — N. delte sin Tids rationalistiske Anskuelser, og der fortælles
flere kuriøse Historier om hans Behandling i Religionstimerne
af Evangeliernes Beretninger om Mirakler. Trods sin stilfulde, fornemme
Fremtræden kunde han more sig over en Elevs Karikaturtegning
af ham selv. — Ved Siden af sin Skolegerning var N. fra
1798 Medlem af Bestyrelsen for det 1790 stiftede — og endnu
1939 bestaaende — Søsterlige Velgjørenheds-Selskab og 1799—1845
Udgiver af Selskabets aarlige Efterretninger. — Foruden Udgaver
og Oversættelser af græske Forfattere har N. udgivet »Kortfattet
grædsk Sproglære« (1798, 4. forbedrede Udg. 1833) og »A. I. Sylvestre
de Sacy's Grundtræk af almindelig Grammatik, paa Dansk
udgivet og med Grundtræk af dansk Grammatik forøget« (1801;
den danske Del særskilt i 5. Udg. 1835). I Skoleprogrammer
behandlede han Datidens pædagogiske Spørgsmaal, saaledes Betimeligheden
af samlet Formiddagsskoletid (1803), Reformer til
Fremme af Flid og Sædelighed ved Kbh.s »Cathedralskole« (1811,
12, 22), men ogsaa filologiske Emner som »Nyegræskens Særkjender«
(1826). Afhandlingen er tilegnet Knud Lyhne Rahbek. Han var
1825—41 Medarbejder ved »Borgervennen« og gav Bidrag til Tidsskrifter,
f. Eks. Fjerdingaarsskriftet »For Sandhed«. —• Om den
Respekt, han nød i videnskabelige Kredse, vidner, at man 1806
overdrog ham at redigere Bogstavet P til Videnskabernes Selskabs
danske Ordbog. Under Bombardementet 1807 brændte hans Manuskript
og de ham betroede Samlinger, saa der kom intet ud deraf. —
Tit. Professor 1811. Etatsraad 1843. — R. 1826. DM. 1840. —