Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, Camilla. 2J
Kbh.s Husmoderforening og for Socialdemokratisk Kvindeforening,
1917 af Frbg. Kommunalbestyrelse og af dennes sociale Udvalg.
Hun deltog i Husmoder- og Johannesforeningens Ferievirksomhed,
drog paa Skovture for Gamle og medvirkede ved Foranstaltninger
for daarligt stillede Mødre og Børn. Som hun selv var rede til at
trække sin Del af Læsset, havde hun en særlig Evne til at faa andre
spændt for og til at skaffe Midler til saadanne filantropiske Formaal.
Hun blev ogsaa Medlem af Bestyrelsen for Sabroes Fond og Børnehjem,
for Odd Fellow Ordenens Rebekkahjem og for Prinsesse
Helenas Børnehjem. C. N. var over de 50, før hun traadte offentligt
frem, og det var hverken politiske Teorier eller kvindesaglige
Ideer, der ledede hende i hendes Virksomhed, men et arbejdsomt
Livs Erfaringer. Hun var sarkastisk over for megen saakaldt
»Kvindepolitik«, og for sine Kønsfæller betød hun mest ved det
Eksempel, hun viste paa, at ogsaa en Kvinde kan være en Handlingens
Mand. Hendes praktiske Haandelag, hendes djærve Fremtræden,
gode Humør og til Tider kraftige Sprog skabte hende en
betydelig Popularitet baade inden for Arbejderbevægelsen og i
socialt interesserede Kredse. —• F.M.S. 1928. — Portrætteret paa
E. Saltofts Gruppebillede 1934 i Folkets Hus, Enghavevej.
Camilla fortæller (Selvbiografi), 1932. Kvinden og Samfundet 30. Dec. 1932.
Social-Demokraten 19. og 20. April 1926, 19. April 1931, 17. og 23. Dec. 1932.
Oluf Bertolt.
Nielsen, August Carl, 1865—1931, Komponist. F. 9. Juni 1865
i Nørre Lyndelse, d. 3. Okt. 1931 i Kbh., begr. sst. (Vestre).
Forældre: Malermester, Musiker Niels Jørgensen (1835— 1 9 1 ^) og
Maren Kirstine Johansen (1833—96). Gift 18. April 1891 i Paris
med Billedhuggerinden Anne Marie Brodersen (se Nielsen, Anne
Marie (Carl)).
N. blev født i et Hus ved Sortelung under Gaarden Frydenlund,
en god Mils Vej Syd for Odense. Paa begge Sider synes hans
Slægt i Generationer at have tilhørt den fynske Almue. Faderen
— Niels Maler, som han kaldtes paa Egnen — ernærede sig kummerligt
ved sit Haandværk og virkede desuden som Landsbyspillemand,
et Erhverv, der synes at have været arveligt i hans Familie,
i hvert Fald var to af hans Onkler vidt kendte over hele Fyn som
Landsbymusikanter. N. skildrer i sine Erindringer Faderen som
en noget kølig og forbeholden Natur, for hvem Børnene havde
megen Respekt. I livligt Lag kunde han imidlertid tø op og var
en udmærket Fortæller med aabent Øje for sine Medmenneskers
humoristiske Sider og en sjælden Evne til at karakterisere. Det er