Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

370
Olafsson, Jån.
Dansk Litteratur-Tidende, 1811, S. 200 ff. C. Molbech: Vidensk. Selsk.
Hist., 1843. Hannes torsteinsson: Gu8fræ6ingatal, 1907—10. E. C. Werlauff:
Erindringer af mit Liv (Jul. Clausen og P. F. Rist: Memoirer og Breve,
Kr. Kdlund (J6n Helgason*).
Olavius (Olsen), Johannes, 1624—98, Præst og Latindigter. F.
27. Sept. 1624 i Randers, d. 1. Maj 1698 sst. Forældre: Sognepræst
Ole Olsen (1589—1666) og Birgitte Hansdatter. Gift i° med Barbara
Christoffersdatter, D. af Sognepræst i Holbæk og Udby Christoffer
Nielsen Helsing (d. ca. 1683) og Hustru. 2° med Magdalene
Giødesdatter, D. af Dr. Giøde Jensen (ca. 1591—1656) og Margrethe
Nielsdatter (ca. 1602—77).
J. O. dimitteredes fra Viborg 1642. Som Student omgikkes han
i Kbh. Rasmus Bording, Erik Pontoppidan og Vitus Bering, og
Oluf Borch, der roser ham i sine »Dissertationes de poetis«, opmuntrede
ham. 1650 udgav han en Samling »Epigrammata«,
Æresdigte til danske Skribenter. N. A. blev han Bibliotekar og
Huslærer hos Gunde Rosenkrantz, Lensmand paa Kalø, hvis Sønner
han 1655 ledsagede paa en Udenlandsrejse, fortrinsvis til hollandske
Universiteter. Omkring 1660 kaldtes han hjem af Faderen,
hvis Efterfølger som Præst ved Graabrødrekirke i Randers han blev
1666. J. O. nød i sin Samtid stort Ry som Latindigter. Hans Produktion
bestaar for det meste af Æres- og Lykønskningsvers til
ansete Mænd, Digtere, Præster og Borgere, trykte i forskellige Samlinger
af »Epigrammata« og »Strena novi anni«, poetiske Nytaarsgaver.
Meget kom dog ikke længere end til Skrivebordsskuffen,
deriblandt »et Bundt Vers til fornemme Randersboer, som daglig
voxer og udbreder denne lille Byes Ry meget paa Grund af dens
utrolige Rigdom paa lærde Mænd«. — Vort Kendskab til J. O.s
Liv stammer i det væsentlige fra hans Selvbiografi paa Latin, trykt
i »Dån. Bibliotec«, VII (1745). Den virker paa os noget usmagelig ved
den naive Selvtilfredshed, der lyser ud af den. Et tiltalende Træk
er dog J. O.s levende Kærlighed til Naturen, navnlig til Blomsterne.
Selv en ivrig Blomsterdyrker — hans Have nævnes lejlighedsvis i
den Tids Aktstykker — stod han i Brevveksling med udenlandske
Botanikere og forfattede latinske Digte af floristisk Indhold. —
Breve og Papirer i Det kgl. Bibliotek.
Dån. Bibi., VII, 1745, S. 373—84. Nye Tid. om Lærde og curieuse Sager,
1732, Nr. 18. J. Paludan: Renaissancebevægelsen i Danmarks Literatur, 1887,
passim (se Registeret). Carl Christensen: Den danske Botaniks Hist., II,
J. Paludan (Øjvind Andreasen*).