Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

392 Olesen, Oluf.
Meyer. — R. 1917. DM. 1923. K. 2 1926. — Maleri af Ellen
Petersen, f. Olesen, i Ribe Domkirke. Portrætteret paa Luplau
Janssens Billede af en Bispevielse 1923; Udkast hertil paa Fr.borg.
Den indre Missions Tidende, LXXVII, 1930, S. 222 f. Præsteforeningens
Blad, XX, s. A., S. 193 f. Dansk Kirkeliv, s. A., S. 147—50. Det nye Aar,
1931, S. 90—98. Aage Dahl: Sønderjyllands Bispehistorie, 1931, S. 97 ff..
Hans Koch.
Olesen, Søren, 1842—1902, grundtvigsk Missionær, Politiker. F.
18. Juli 1842 i Ugilt, d. 26. Juli 1902 i Skanderborg, begr. i Øster
Jølby. Forældre: Husmand, Skomager, senere Købmand, Sognefoged
Ole Christian Sørensen (1819—1907, gift 2 0 1855 med Antomine
Elisabeth Thomasdatter, 1836—1925) og Ane Marie Frantsdatter
(1815—54). Gift 28. Juli 1869 i Dragstrup med Marie
Eriksen (Findinge), f. 27. Dec. 1842 i Øster Brønderslev, d. 7. Dec.
1907 i Nykøbing M., D. af Bolsmand, Murer og Tømrer Erik
Henriksen (F.) (1816—82, gift 2 0 1855 med Maren Kirstine Andersdatter,
1825— 1 9°9) °g Karen Marie Andersdatter (1813—54).
O. lærte Skomagerhaandværket og nedsatte sig 1867 som Skoog
Sadelmager i Høgsted ved Vrejlev, men blev, blot med lidt fri
Uddannelse som Forudsætning, 1868 Friskolelærer i Dragstrup paa
Mors, 1869 i Galtrup, 1876 Højskolelærer sst., var 1884—90 Lærer
ved Salling Højskole. Som mange andre Vendelboer af sit Slægtled
blev O. religiøst vakt gennem Sekterne, men fandt tilbage til
Kirken og sluttede sig fuldt ud til den grundtvigske Bevægelse. Da
han ejede en sjælden Evne som jævn, hjertelig Forkynder og dertil
en stor praktisk Forstaaelse af Mennesker, virkede han fra 1890
med Støtte fra en grundtvigsk Kreds som omrejsende grundtvigsk
Missionær og var fra 1898 udsendt som saadan af Kirkeligt Samfund.
Fra 1894 var han Landstingsmand (for 8. Kreds), tilhørte
Venstrereformpartiet, men lod sin Virksomhed paa Rigsdagen stærkest
bestemme af sine religiøse Synspunkter og talte for den grundtvigske
Opfattelse af Kirke- og Skolespørgsmaal. Mere end i Landstinget
betød han nok som det aandelige Midtpunkt for en Kreds
af grundtvigske Rigsdagsmænd, som boede paa det samme Højskolehjem.
Langt mere end Politiker var O. Prædikant og Sjælesørger,
en dybt greben religiøs Personlighed, forstaaende over for andre
kirkelige Retninger, men med inderlig Trang til at vidne om sit
eget Livssyn og til at bringe de enkelte Mennesker aandelig og
moralsk Hjælp. Selv en Almuesmand kunde han bedre end mange
Præster komme de jævne Folk tæt ind paa Livet og møde dem med
sine Ord, hvor de stod. Gerne talte han, ligesom Indremissions