Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

208 Nissen, Hans.
Nissen (ved Daaben Søndergaard), Hans, 1788—1857, nordslesvigsk
Fører. F. 18. Dec. 1788 i Hammelev, d. 18. Maj 1857
sst., begr. sst. Forældre: Gaardmand Jørgen N. (1758—1827) og
Kirstine Hansdatter (1763—1831). Gift i° 29. Okt. 1814 i Hammelev
med Elisabeth Catharina Thorøe, f. 7. Juni 1795 i Hammelev,
d. 3. Nov. 1815 sst., D. af Gaardejer Jens Jørgensen (T.)
(1770—1820) og Cathrina Anna Matthiasdatter (1771—1819).
2° 27. Okt. 1822 i Hammelev med Mette Magdalene Pedersdatter
Bonde, f. 2. Juni 1806 i Hammelev, d. 11. Nov. 1902 i Haderslev,
D. af Halvgaardsmand Peder Pedersen (1766—1846, gift 1° 1795
med Maren Nisdatter Bonde, 1769—99) og Magdalene Jørgensen
(1778—1852).
N. overtog 1814 sin Fædrenegaard og udnævntes s. A. til Sandemand
i Gram Herred. Tiderne var vanskelige, og tilmed havde
han stor Gæld til sine Søskende; endnu saa sent som i Begyndelsen
af 3o'erne var han til Sinds at lade sig erklære fallit, men Kreditorerne
i Haderslev bevægede ham til at blive siddende paa Gaarden.
Dette skyldtes sikkert den Anseelse, han havde vundet i de
forløbne Aar ved sin Kraft og Dygtighed; saaledes havde han
bødet paa de svigtende Indtægter af Kornavlen ved Hesteopdræt
og ved Salg af Humle til Nørrejylland. Men denne Tids stærke
Anstrengelser gav ham tillige det Alvorspræg og den levende Gudstro,
som fulgte ham gennem hele Livet. Han var ortodoks, men
blev efterhaanden paavirket af Grundtvig, og han holdt skrap
Hustugt i konservativ Aand, men saaledes, at han først og fremmest
appellerede til Æresfølelsen. Ogsaa som Sandemand havde
N. hurtigt vundet Respekt, ikke alene hos Bønderne, men ogsaa
hos Embedsmændene ved sin Skarpsindighed og ubestikkelige Retfærdighedsfølelse.
Og dog var han de sidstes erklærede Modstander.
Embedsstanden havde aldrig været yndet i den danske Del
af Slesvig, og da den fra 1836 vilde skaffe sig Indflydelse paa
Besættelsen af Stænderpladserne, mødte den kraftig Modstand.
Straks ved det første Stændervalg satte N. Nis Lorenzens Valg
igennem mod Kammerjunker v. Krogh til Aastrupgaard. Endnu
større Indflydelse vandt han efter Sprogsagens Rejsning. Da Sognefogederne
og Sandemændene i Gram Herred 1841 havde vedtaget
at ophænge en Tavle i Tørning Tinghus med Kongens Navnetræk
og en Tak til ham, fordi han (ved Reskr. af 14. Nov. 1840)
havde genindsat Modersmaalet som Rets- og Bestyrelsessprog, gennemtvang
N. en Kamp med Herredsfoged O. Kier og Tingskriver
Dr. Meyer, der vilde forhindre dette. Først efter flere Aars Forløb
lykkedes det N. at føre »Tavlesagen« til Sejr ved en Audiens hos