Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

64
Nielsen, Fredrik.
Skildring navnlig af store Personligheder og deres Indsats. Derimod
er Redegørelsen for Ideernes Betydning i Historien langt
svagere, og skarp Analyse af indviklede Tankerækker eller af psykologisk
gaadefulde Skikkelser var ikke N.s Sag. Desuden er det en
Svaghed, der maaske til Dels er uundgaaelig ved saa store Værker,
at han ofte maatte lade sig nøje med at bygge paa anden- eller
trediehaands Viden uden at gaa til de primære Kilder, og N.s
utrolige Hurtighed i Tilegnelse og Fremstilling kunde af og til
hindre ham i den ønskelige Fordybelse i de Emner, han behandler.
Som Universitetslærebog har N.s Kirkehistorie væsentlige Mangler
i pædagogisk Henseende, men bidrog i høj Grad til at vække og
nære Interesse for Faget. I Form af et stærkt sammentrængt Udtog
har N. bearbejdet sin store Lærebog i »Ledetraad i Kirkens Historie«,
I—II (1887; 7. Udg. 1913). Til hans kirkehistoriske Forfatterskab
hører ogsaa flere mindre Skrifter, saaledes »Aktstykker til
Gudstjenestens og Liturgiens Historie« (1878) og »Statskirke og Frikirke«
(1883) samt en Del Bidrag til de af ham redigerede »Smaaskrifter
til Oplysning for Kristne«, I—X (1886—96). Omtales bør
desuden det af ham grundlagte Værk »Kirke-Lexikon for Norden«
(I, 1896—1900; først afsluttet med IV. Bind 1929) samt en Række
Artikler i 1. Udgave af »Dansk biografisk Lexikon«.
N. var ikke i første Række Videnskabsmand. Mere end som
akademisk Lærer og Forfatter følte han sig som Kirkemand. Han
vilde ikke blot skrive om, men ogsaa selv skabe Kirkehistorie.
Tendenser af denne Art prægede ogsaa hans Undervisning og
betinger hans fortsatte Deltagelse i Tidens kirkelige Arbejde og
Forhandlinger. Han var en økumenisk Natur og sluttede sig derfor
1886 med Glæde til den Kreds, der grundede »Bethesdamøderne«
for derigennem at skabe en Tilnærmelse mellem de forskellige Retninger
inden for Folkekirken. Til Bedste for denne søgte han ogsaa
at virke som Medlem af Det kirkelige Raad 1893—1900, og oftere
deltog han i Arbejdet for Reformer af Salmebøger og Liturgi,
bl. a. var han Medlem af den Komité, der tilvejebragte »Salmebog
for Kirke og Hjem« (1885). Hans Interesse for Kirkens Stilling i
Nutidslivet førte ham jævnlig ind i Polemik med Retninger baade
inden for og uden for Kirken. Allerede som ung Præst havde han
taget Del i »Slaget om Katekismen« med sine »Historiske Oplysninger
om Luthers lille Katekisme« (1874); senere drog han med
flere Stridsskrifter i Leding mod den moderne Jødedom og dens
Krav om konfessionsløs Skole. En heftig Fejde havde han at bestaa
med Frimurerne foranlediget ved sit Skrift »Frimureriet i Norden«
(1882), over for katolske Anklager mod Luther forsvarede han