Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, Martinius. 139
udvidede den Riis-Knudsen'ske Kurs, men med langt større praktisk
Dygtighed; han tog Opgaver op, som Det kgl. Teaters Ledelse
lod ligge, f. Eks. Ibsens »Brand« og Bjørnsons »Paul Lange«, støttede
danske Digtere (f. Eks. H. Drachmann, Helge Rode) og engagerede
de bedst mulige Skuespillere (f. Eks. Betty Nansen, Anna Larssen,
Sophus Neumann, Peter Fjelstrup, Jacques Wiehe, Brødrene Adam
og Johs. Poulsen) og var i Forholdet til sine Medarbejdere baade
en Grandseigneur og en Despot. Skønt han var sin egen Førsteskuespiller
og Sceneinstruktør — i denne Egenskab yndede han at
lade de yngre efterligne hans Talefac,on — vovede han ogsaa at
overtage Ledelsen af Casino, hvorved han blev sin egen Konkurrent
og splittede sin Arbejdsevne. Denne Dobbeltdrift (1902—05) blev
baade finansielt og kunstnerisk skæbnesvanger; det forcerede Arbejde
begunstigede N.s Manér, og den Svækkelse, han tilføjede sig,
uddybedes yderligere, da otte af hans bedste Kunstnere udvandrede
til Norge (1905), medens andre drog andet Steds hen. Denne
Katastrofe ændrede dog ikke hans Selvhævdelse, men fremkaldte
blot ny Energi til at hævde den vundne Standard med et nyt
Personale. Flere af de udvandrede vendte vel tilbage, men da
Brødrene Poulsen og Anna Larssen paa ny forlod Dagmarteatret,
satte dets Financiers hans Tilbagetræden igennem og fjernede derved
en Mand, der manglede Smidighed, men som raadede over
større Lederevner end nogen af Efterfølgerne. Siden optraadte N.
paa Turneer og paa Det ny Teater, forsøgte sig i Filmen og var en
Tid (1918—20) Instruktør ved Teatret i Frbg. Allé, hvor Fru
Nansen i Samspil med ham i Sigurd Ibsens »Robert Frank« uden
Held søgte at genkalde Dagmarteater-Perioden; senest tilhørte han
sin Ungdomsscene Casino, hvor han 1923 over 100 Gange spillede
Phileas Fogg i »Jorden rundt« (senest 21. Dec). I sine sidste Aar
følte han sig bitter og skuffet, men tog Nedgangen som en Mand.
Han boede i Fredensborg i den Æresbolig, hans Hustru, der altid
havde kæmpet tappert ved hans Side, havde modtaget af Institutionen
Olaf Poulsens Minde. — Tit. Professor 1908. — R. 1922.
— Raderinger af Jul. Rosenbaum 1897 og Henrik Lund 1907.
Litografi af Rosenbaum. Træsnit 1890 efter Fotografi. Buste af
Erhard, tidligere i Dagmarteatret. Karikaturer og Rolletegninger,
bl. a. som Uriel Acosta af Christian Krohg, i Teatermuseet.
Malerier og Tegninger af Kay Nielsen.
Martinius Nielsen i Dannebrog 22. Sept. 1892. Vilh. Andersen: Kritik.
Teater, 1914, S. 106 f. 142. Charles Kjerulf: Grøn Ungdom, 1915, S. 325 ff.
Robert Neiiendam: Det kgl. Teaters Historie, IV—V, 1927—30. P. Fristrup:
Scenens Navne, 1913, S. 113 ff. Harald Nielsen i Nationaltidende 7. Nov. 1927.