Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

322
Nyrop, Martin.
for Arkitektur saa han først og fremmest i Haandværk, o: Konstruktion
og Materiale, dernæst i Tradition. »Hos Haandværket
henter vi Udgangspunktet, naar vi skal sætte Skik paa'en Ting«.
Selv om hans Kunst som hele den Herholdt'ske Retning blev en
Efterdigtning, var den — paa Grund af dette Forhold til Haandværket
som det primære og som Følge af hans kunstneriske Kraft — forbundet
med et Element af Nyskaben. N.s Maal var at bygge videre paa
Traditionens Grund, »ikke at løse en Nutidsopgave ved Kopiering i
en hundred Aar gammel, henfaren Stil«. Som hans Hovedværker kan
nævnes: Udstillingen i Kbh. 1888, som Helhed af Træ, i hvilket
Materiale hans konstruktive Dygtighed og hans Rigdom paa Indfald
i Forbindelse med hans Farvesans her fandt et storslaaet Udtryk;
Landsarkivet, Jagtvej 10, 1892, Tilbygning 1919; Kbh.s Raadhus,
1892—1905 samt 1908 og 1910, med en glimrende Plan og —
trods en paa enkelte Punkter svag Helhed (navnlig Forsiden og Tindekransen
paa Tagryggen) — festligt som Lyrik, ved sin Stemning
af borgerlig Kraft og Kunstglæde; Eliaskirken paa Vesterbros Torv,
1905—08, navnlig den faste, ophøjede Brudstens-Facade; Udvidelse
og Ombygning af Vallekilde Højskole, 1907, med et ypperligt Sammenspil
mellem den kloster- og borgagtige Form og Terrænet;
Bispebjerg Hospital, 1906—13, Vaskeribygning 1916—18. Af mindre
Arbejder kan fremhæves Politigaarden og Dommergaarden ved
Blegbanken i Vejle, 1920; noget svagere virker Sønderborghus i
Sønderborg, 1914. Af Smaahuse kan nævnes: Gymnastikhuset ved
Vallekilde Højskole, 1884 (opført sammen med Bygmester Andr.
Bentsen), af Træ og allerede med en selvstændig Behandling af
dette Materiale; Frk. Nyrops Villa, Rungstedvej 3, Hørsholm,
1892, der gjorde en vis Opsigt ved sin jævne, landlige Karakter
uden »Villastil« og ved sin smukke Placering mellem Vej og Skrænt;
Frk. Rottbølls Hus ved Ugilt Klosterskov i Vendsyssel, 1895; Blokhuset
paa Hesselø, 1900; hans eget Hus Søhave, Udsigten 33,
Gentofte, 1918. Af Restaureringer kan nævnes Bispegaarden over
for Frue Kirke og Tersløsegaard. N.s fortællende ornamentale
Evne kom i særlig Grad til sin Ret i Monumenter; Eksempler
er Sokkelen til Absalons Statue paa Højbroplads, 1902, Fraterbrønden
i Sorø, tegnet 1908, og Genforeningsstenen i Tovløkke
Skov ved Tranekær Slot, 1920. Han har ogsaa tegnet fortrinlige
Møbler (bl. a. til Raadhuset; Dokumentskab paa Kunstindustrimuseet)
og for øvrigt andre dekorative Arbejder, f. Eks. Broderier.
Selv om det ikke laa for N.s Natur at give Arkitekturen
et nyt Grundlag, fornyede han dog den Herholdt'ske Retning
ved sin personlige Indsats og gav denne Retning en førende Stil-