Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nørgaard, Fr. 333
Maade. Allerede 1894 blev han Medlem af Bestyrelsen for Aarhus
Handelsforening, og 1899 valgtes han endog til Formand for den
samme Forening, som havde været ledet bl. a. af saa kendte Mænd
som Hans Broge og Otto Mønsted. Paa det jyske Handelsmøde
1898 var det i øvrigt N., der for første Gang her hjemme rejste
Kravet om faglig Revision, idet han kritiserede den Slendrian,
der tillod, at vigtige Revisorposter fordeltes som Smaaben. Han
gav samtidig en indgaaende Skildring af de britiske »Chartered
Accountants« Arbejdsmaade og paaviste, hvilken Nytte det britiske
Erhvervsliv havde haft af disse Revisorer. Ved den udmærkede
Maade, han fremstillede sine Synspunkter paa, fik Revisionstanken
en saa gunstig Jordbund, at Aarhus blev Sædet for Danmarks
første Revisionsanstalt, nemlig Revisionskontoret i Aarhus, som
aabnedes 2. Jan. 1899. I denne Forbindelse kan det nævnes, at
Kbh. først fik en Revisionsanstalt 1901 og Danmark en Revisorlov
1909. Ogsaa Spørgsmaalet om en Aktielov havde N.s varme
Interesse, og han fik da ogsaa Sæde i Aktielovkommissionen af
1900 og siden i den tilsvarende 1910. Han var i øvrigt i sin Aarhustid
ogsaa Medlem af Aarhus Byraad (1900—09) og Medlem af
Udstillingsraadet for Landsudstillingen i Aarhus 1909.
Paa Baggrund af det levende Initiativ, N. saaledes lagde for
Dagen, kunde det ikke undre, at en Mand som Gehejmeetatsraad
P. N. Damm — bl. a. tilskyndet hertil af Generalkonsul Johan
Hansen — gerne vilde knytte ham til sin Bank, og 1909 blev
Skridtet taget; N. forlod Aarhuus Privatbank og blev samtidig
Direktør i Kbh.s Handelsbank, hvilken Post han beklædte i de
følgende næsten 23 Aar, indtil han trak sig tilbage kort før sin
70 Aars-Dag. Som Direktør i Handelsbanken fik N. i en Del Aar
det ikke altid lette Hverv at samarbejde med den meget selvstændige
P. N. Damm, men N. forstod ved sit afbalancerede
Væsen og hele sin kultiverede Fremtræden alligevel at gøre sig gældende.
Han blev i vidt Omfang benyttet til at repræsentere Banken
udadtil, ligesom mange af Bankens Kunder gerne søgte til
ham som Følge af hans forstaaende Holdning, men han traf i
Overensstemmelse med Handelsbankens Tradition aldrig nogen
vigtigere Afgørelse paa sin Banks Vegne, før han havde haft
Lejlighed til at konferere med sine Direktionskolleger. Ogsaa
efter Gehejmeetatsraad P. N. Damms Død 1918 vedblev han i
særlig Grad at repræsentere Banken udadtil, men hans Stilling blev
selvstændigere, idet han i højere Grad kunde hævde en sideordnet
Stilling med Einar Damm. Med den ham iboende Loyalitet veg
han paa den anden Side ikke tilbage for at lægge Ryg til ved