Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Olsen, Ole. 443
brugsorganisationerne og Andelsbevægelsen, medens han som Partipolitiker
fik mindre Betydning. I sit Udgangspunkt var han hørupsk
Venstremand af agrarisk Indstilling; han var Medstifter af »Venstres
Folkeblad« i Ringsted 1891, en Tid Formand for den sjællandske
Agrarforening, opstillet til Folketinget mod Alberti i Køge 1895,
1898-—1906 Folketingsmand for Maribo, 1901—06 Medlem af
Finansudvalget. Han tilhørte Venstrereformpartiet, sluttede sig
ikke til de Radikale, men lod sig dog opstille som radikalt farvet
Venstreløsgænger i Faksekredsen 1910. — R. 1905. DM. 1920.
N. Bransager og Palle Rosenkrantz: Den danske Regering og Rigsdag,
1901—03, S. 352—-55. Østsjæll. Folkeblad 11., 15. og 19. Maj 1910, 15. April
102Q. Politiken 16. April s. A. IT ~,
v J r Hans Jensen.
Olsen, Ole Andersen, f. 1863, Filmfabrikant, Kunstsamler. F. 5.
Maj 1863 i Stareklint, Vallekilde Sogn. Forældre: Husmand Ole
O. (1826—79) og Karen Margrethe Scheer (1833—1913). Gift
29. Jan. 1893 i Kbh. (Johs.) med Anna Johanne Ludovica Hendriksen,
f. 4. Okt. 1873 paa Frbg., d. 29. Juni 1916 i Hellerup,
D. af Formand Hendrik Ludvig H. (1851—1934) og Nielsine
Henningsen (1850—1932).
O. vogtede som Barn Faar og Gæs paa Herregaarden Dragsholms
Jorder. Efter en nødtørftig Skolegang — det fortælles, at
han som den fattigste af Eleverne maatte bruge den meste Skoletid
til at vogte Lærerens Køer — tog han til Kbh., hvor han fik
sit første Arbejde som Markør i Axelhus. Sparsommelig og vindskibelig,
som han var, kunde han dog lægge Penge til Side af Fortjenesten
i denne og lignende Stillinger, saa mange, at han endnu
som ganske ung Mand kunde aflægge et Besøg i sin Fødeegn og
betale Sognet 750 Kr. for at faa løst sin Moder ud af Fattighuset.
Da Typograf Julius Rasmussens Attentat paa Konsejlspræsident
Estrup havde fundet Sted 1885, bragte Ugebladet »Nutiden«, der
redigeredes af den senere Censor, Professor Vilhelm Møller, et
dobbeltsidet Billede af Attentatet, tegnet efter et Øjenvidnes Beretning.
O. klippede Tegningen ud, anbragte den i en Kukkasse og
berejste med denne Sensation Markeder paa Sjælland og i Jylland.
Forsøget var saa vellykket, at O. derefter ganske slog sig paa
Markedsunderholdning, og omkring Aarhundredskiftet havde han
drevet det saa vidt, at han var Ejer af Malmø Tivoli. Her foreviste
han 1899 den første Film. Den var 30 m lang og viste en Dame,
der løb efter en Ballon, men havde ikke Succes. 1901 tog O. atter
fat paa Forevisning af levende Billeder, denne Gang i Malmø Teater,
og Eksperimentet havde nu et heldigere Udfald. O. rejste til Paris,