Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Numsen, Frederik. 269
— Maleri, angives at være af E. Pauelsen (Løvenborg og i
Privateje). Maleri af H. Kofoed forhen paa Halsted Kloster.
Tegning af Chr. Horneman (Kobberstiksamlingen).
Danmarks Adels Aarbog, XXIII 1906, S. 333 f; XXVIII, 1911, S. 579 f.
L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, navnlig III
og VIII—X, 1896—1931. Udvalgte Breve, Betænkninger og Optegnelser af
J. O. Schack-Rathlous Arkiv 1760—1800, udg. af Th. Thaulow og J. O. Bro
Jørgensen, 1936. H. Hansen: Kabinetsstyrelsen i Danmark 1768—72, I—III,
1916—23. Samme: Inkvisitionskommissionen 1772,1—IV, 1927—36. Museum,
1893, II, S. 152; 1894, I, S. 324. O. v. Munthe af Morgenstierne: Feltmarskal
Michael Numsen og hans Tid, 1938. Hist. Tidsskr., 3. Rk., IV, 1865—66, S.
412, 415 ff., 419. K. C. Rockstroh: Udviklingen af den nationale Hær i Danmark,
III, 1926. Personalhist. Tidsskr-, 10. Rk., III, 1936, S. 192—95, 200.
Rockstroh.
Numsen, Mathias, 1646—1731, Officer, Forvaltningsembedsmand.
F. 18. Marts 1646 i Kbh. (Holmens), d. 17. April 1731
sst., begr. sst. (Holmens). Forældre: Materialforvalter ved Holmen
Hans N. (1613—52, gift 2 0 med Maren Dichmand) og Inger Margrethe
Vibe (1622—48). Gift 1680 (Ægteskabsbrev 22. Maj) med
Marie Worm, f. 22. Aug. 1649 i Kbh., begr. 15. Maj 1715 sst.
(Holmens) (gift i° 1671 med Krigs- og Landkommissær Peder
Lassen til Brusgaard, 1624—76), D. af Lægen Ole W. (s. d.) og
Hustru.
M. N. var ganske ung indtraadt i Krigstjeneste her hjemme,
formentlig ogsaa i Udlandet, blev 1670 Kornet i Rytteriet og deltog
i Skaanske Krig som Løjtnant 1675, blev Kaptajnløjtnant 1676,
Ritmester 1677, 1678 Major og Oberstløjtnant, 1685 Oberst og
Regimentschef. I Krigen 1700 fik han overdraget Forsvaret af
Vendsyssel mod svensk Landgang, viste betydeligt Organisationstalent
og Evne til Samarbejde med Befolkningen, og hans Anordninger
blev Forbillede for den almindelige Landstormsforordning.
Derefter deltog han i Besættelsen af Sydslesvig. Fra 1701 var han
Brigader ved Korpset i Nederlandene, indtil han 1703 paa Grund
af Kompetencestridigheder og legemlig Svækkelse søgte og fik Afsked.
Ved Hærens Reorganisation 1710 blev han Medlem af Landog
Søetatens Generalkommissariat og Udskrivningschef i Sjælland,
n. A. Generalmajor (Ancienn. 1703), var 1712 Chef for Felthærens
Kommissariat og Deltager i vigtige Raadslagninger om Felttogsplaner.
Da Generalkommissariatet s. A. omorganiseredes, blev han
ansat ved Landetaten, hvor han, fra 1720 som Præses, forblev
til Tronskiftet 1730. 1716 var han blevet Formand i Rytterkommissionen
for Sjælland og udførte heri et stort Arbejde, indtil