Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

582 Pagh-Hansen, Peter.
delig kendt, og som næppe nogen anden maatte han anses for egnet
til under alle Forhold at beklæde de højeste Stillinger. — Sammen
med en Kammerat har P.-H. i »Milit. Tidende«, 1903, Sp. 4—10,
givet Meddelelse om Generalstabens Opmaalinger paa Island 1902
(Reykjavikekspeditionen), og sammen med nuværende Oberst A. C.
J. A. Hartz udarbejdede han 1919 »Skydelære for geværbevæbnede
Tropper« (jfr. »Milit. Tidsskr.«, XLIX, 1920, Sp. 17—22), et fortrinligt,
paa historisk-taktisk Grundlag gennemført Arbejde. P.-H.
er Medlem af Bestyrelsen for Dronning Louises Stiftelse og har
været Medlem af Bestyrelsen for Dansk Rekylriffel-Syndikat. —
R. 1909. DM. 1913. K. 2 1924. — Maleri af Oscar Matthiesen i
Frimurerlogen.
Berl. Tid. 28. og 29. Juni, I., 15., 17., 22. og 27. Juli 1922. Politiken 16.,
19. og 29. Juli s. A. Rigsdagstidende 1921—22, Folketinget, III, Sp. 9273—83,
9448 o.s.v. Højesteretstidende, LXXVI, 1922, S. 42 ff. V} k t l
Palladius, Niels, ca. 1510—60, Biskop. F. ca. 1510 i Ribe, d.
17. Sept. 1560 i Lund, begr. sst. (Domk.). Fader: Borger Esbern
Jensen. Om Navnet P. se under Broderen Peder P. Gift i° før
1541 i Wittenberg med Barbara, D. af Veit Kotzelitz. Maaske
2° med Elisabeth Pedersdatter (gift i° med Biskop i Lund Frands
Vormordsen, s. d.).
N. P. gik i Skole i Odense, først under sin Broder Peder som
Rektor, siden under Rektor Frants Berg (s. d.). 1534 drog han til
Wittenberg, hvor Peder P. allerede opholdt sig. En Række Aar
tilbragte han nu i denne By, til Dels støttet af Christian III. og
flittigt optaget af at følge Luthers og Melanchtons Foredrag; 1540
tog han Magistergraden og indgik ogsaa her Ægteskab. 1544 blev
han for en Tid Læsemester og Prædikant ved Maribo Kloster og
Medhjælper for Jørgen Jensen Sadolin som Superintendent over
Lolland og Falster, men da Klosterjomfruernes katolicerende Standpunkt
og lidet moralske Levned formodentlig snart har gjort ham
træt af denne Stilling, drog han atter ca. 1545 tilbage til Wittenberg.
Først ca. 1550 fik han en mere passende Virksomhed i sit
Fædreland, idet han blev kaldet til Sognepræst ved Vor Frue Kirke
i Kbh. Som saadan forstod han i høj Grad at gøre sig afholdt,
saaledes at da han 1551 var blevet valgt til Biskop over Lunde
Stift, søgte Menigheden ved Kongens Hjælp at faa Valget omstødt,
men forgæves. Efter at være blevet indviet af sin Broder virkede
N. P. derpaa i otte Aar med Kraft og Troskab i sit nye Embede.
Særlig udmærkede han sig som Prædikant og som flittig Visitator
i det udstrakte Stift. Desuden vidner en Række Synodalmonita