Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

554
Oxe, Peder.
udtræde af Rigsraadet, fratræde alle sine Forleninger og afgive en
Forsikring om, at han vilde være Kongen og Hertug Frederik
huld og tro. Formaalet med, at Landsdommer Claus Huitfeldt
fik overdraget hans Forleninger, var sikkert, at han skulde søge
at finde angribelige Punkter i P. O.s Administration af disse.
I April fik P. O. ganske vist udbetalt de Pantesummer, han havde
haft staaende i sine Len (4956 Dl.), men han opnaaede ikke at
faa Generalkvittering for sin Embedsstyrelse. Den ham fjendtligt
stemte Rentemester Joachim Beck havde ikke fundet hans Regnskaber
fyldestgørende. Et Grundlag for at rejse Sag imod ham var
dermed bragt til Veje. Paa Herredagen, der aabnedes Juni 1558,
tiltaltes P. O. for Mangler, der fandtes i hans Regnskaber, og for
at have brugt sine Len videre, end hans Pante- og Forleningsbreve
hjemlede. P. O. undlod at give Møde, og han blev følgelig dømt
til at have tabt sin Sag, til han selv mødte i Retten. Det hjalp
ham ikke, at han havde skrevet et Brev til Kongen, hvori han bad
denne om en mindelig Ordning og ikke at lytte til hans Misundere.
Man maa antage, at P. O. for ringe Forseelser har frygtet en haard
Dom af det ham fjendtligt stemte Flertal i Rigsraadet (evt. at have
Liv og Gods forbrudt til Kronen paa Grund af Embedsmisbrug).
Med andre Ord, at Forfølgelsen mod ham var af politisk, ikke af
saglig Art. Anklagepunkterne kendes, og det kan ikke nægtes, at
flere af dem var temmelig urimelige, f. Eks. Kravet om, at P. O.
skulde gøre fuldt Regnskab af Ravnsborg fra 1540, fordi han ikke
havde gjort den i Lensbrevet fastsatte Tjeneste deraf; ligeledes
Klagerne vedrørende Toldens Opkrævning i Smaalandene. Det
har næppe staaet i P. O.s Magt alene at gøre en Ende paa Lolland-
Falstringernes mere eller mindre anerkendte privilegerede Stilling
paa dette Omraade.
Der kan være andre af Anklagepunkterne, som har haft mere
Berettigelse. Muligt har han modtaget Bestikkelse. Det kan være
et Udslag af dyrekøbt Erfaring, naar han 1571 som Rigshofmester
lod 300 Dl., som en norsk Borger vilde give ham, for at han skulde
hjælpe ham til hans Fred hos Kongen, indbetale i Rentekammeret.
Anklagerne for at have drevet ulovlig Jagt og forhugget Skovene
har maaske heller ikke været uden Berettigelse. Disse og andre
eventuelle Lovovertrædelser var af særlig alvorlig Karakter set paa
Baggrund af Lensforordningens nye strenge Bestemmelser. Det var
en højst raffineret Hævn, P. O.s Fjender tog over ham.
Saa snart P. O. fik Kendskab til Dommen, flygtede han ud af
Landet og overlod til sin Slægt at varetage hans Interesser. Det var
utvivlsomt klogt. Ellers var hans Skæbne maaske blevet en lignende