Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nørregaard, Jens. 347
Religionslæreren, den senere kendte Præst Rudolph Frimodt, gav
ham Kærlighed til Bibelen og paavirkede ham derved til at vælge
Teologi som Studiefag. Søren Kierkegaard-Stormen efter Mynsters
Død gjorde stærkt Indtryk paa N., men det blev Broderen, Biskop
P. Chr. Kierkegaard, der blev N.s egentlige Læremester i kirkelig
Erkendelse. Kierkegaards Forsvar ved det skandinaviske Kirkemøde
1857 for Grundtvigs kirkelige Anskuelse greb N.; P. Chr.
Kierkegaard »var min tidligste Ungdomsbegejstring«, skriver han
i nogle Optegnelser. N. fik nu sin Kirkegang i Vartov og kom i
Grundtvigs Hjem. I Samvær med unge Venner, Ludvig Schrøder,
Ernst Trier, C. Bågø o. fl., bl. a. i »Lille Theologicum«, styrkedes
hans Tilslutning til grundtvigsk Aandsliv. — Efter at han 1861 var
blevet teologisk Kandidat, underviste han i Frk. Zahles Skole og
paa Blaagaards Seminarium i Litteratur og Historie og var højt
skattet som Lærer. Han fortsatte samtidig sine teologiske Studier
og fik 1862 Accessit for Besvarelse af Universitetets Prisopgave i
Teologi. Hans Maal syntes at være en Professorstilling. Da kom
1864. N. gik frivilligt med i Krigen, deltog i Kampene i Dybbøl
Skanser, blev Løjtnant (1882 Kaptajn i Forstærkningen). Nederlaget
skabte hos ham en dyb Trang til at arbejde for Folkets Genrejsning.
Tilfældigt fik han at vide, at Mænd fra Aarhusegnen
havde været i Kbh. for at søge en yngre Mand, der kunde tage en
Højskolegerning op. Han følte, at her laa en Opgave for ham.
Han oprettede da 1866 for egne Midler — sin Hustrus Medgift —
Testrup Højskole ved Maarslet, Syd for Aarhus, og bad sin Ven
C. Bågø (s. d.) om at være hans Medhjælper. 1. Nov. 1866 indviedes
Højskolen, og i 42 Aar virkede N. som dens Forstander.
Smaat begyndte Skolen med 21 Elever, men hurtigt voksede Tallet.
Efter 25 Aars Forløb havde 3842 Elever besøgt Skolen. — Under
sit Billede skrev N.: »Hesten beredes til Slagets Dag, men Sejren
er fra Herren«. Et Kampbillede er brugt, betegnende for N. Hans
Skole voksede frem i Kampens Tegn. Ved store Møder, der stod
Gny om, brød han en Lanse navnlig med Lars Bjørnbak, som
havde stor Indflydelse i Østjylland, og hvis Skole i det nærliggende
Viby lededes efter helt andre Linier end de grundtvigske. Den
tapre J. N., en saadan Betegnelse falder let i Pennen. Ved Skyttefester
mødte han ofte i Kaptajnsuniform, og den klædte ham.
Han taalte Kampens Kaar. Ludvig Schrøder led under Strid og
sov daarligt om Natten derefter. N. var ret i sit Es under Kampen.
Saa holdt da denne kække Københavner med det straalende muntre,
livfulde, men ogsaa dybt alvorlige Sind Skole for Bondeungdom.
Der var god og fast Husorden paa Testrup, og Driveri taaltes ikke.