Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nyrop, Martin. 321
tegne, dog mest levende Væsener, og havde faaet lidt ekstra Undervisning
hos sin Tegnelærer Chr. Dalsgaard. Af Faderen blev han
nu bestemt til at være Arkitekt, men kom først i Tømrerlære,
hvor han viste sig dygtig, blev Svend 1869 og s. A. dimitteret
fra Teknisk Institut. Akademiets Skoler besøgte han fra 1870 med
Afgang som Arkitekt 1876. Paa Arkitekturskolen havde navnlig
Hans J. Holms friske og personlige Undervisning Betydning for
ham. Den lille Guldmedaille vandt han 1877, den store 1880 efter
to forgæves Forsøg. En Tid syntes han, han ingen Fremtid havde
her hjemme, og tænkte paa at rejse til Amerika; men Murmester
H. N. Fussing skaffede ham da hans første Arbejder, bl. a. Villaen
Bakkehave, Rungstedvej 31 i Hørsholm, 1879. Den treaarige Studierejse
efter store Guldmedaille gik fortrinsvis til Italien, Grækenland
og Sydfrankrig. N. fandt hurtigt sig selv. Han fortsatte Herholdts og
Hans J. Holms hjemlige Retning, men paa en endnu mere frisindet
Maade. Han afstod som den første paa den Tid fra at give sine Bygninger
Præg af en enkelt, bestemt Stilart. Sine Motiver tog han ikke
alene fra Fortidens Bygningskunst, men ogsaa fra Samtidens. Til den
ældre Herholdt'ske Retning føjede han det naturalistiske Plante- og
Dyreornament; men dette laa i Tiden. Det samme gjaldt hans nærmere
Forhold til Folkekunst samt til en vis Grad ogsaa hans Trang
til Farvevirkning (sml. Andr. Clemmensens Forsøg med keramisk
Udsmykning). Hans Materialbehandling var friskere og grovere,
mere stoflig end den tidligere. Med Forkærlighed arbejdede han
med Træ. Om hans Natursans vidner baade den nævnte Plante- og
Dyreornamentik og hans Evne til Placering i Terrænet. N. søgte
ved sine Bygningers Form, Materialer og Enkeltheder altid at fortælle
noget om deres Brug og Indhold, og i dette fortællende havde
han sin Styrke mere end i streng Formsans og rumlig Helhedsvirkning.
Som Herholdts Retning i Almindelighed lagde han ikke
særlig Vægt paa det kritisk smagfulde. Han havde nogen Tilbøjelighed
til at fortabe sig i Enkeltheder, navnlig ved sine første
større Bygninger, deraf Meldahls Øgenavn »Snedkeren«. (Alt hvad
der vedrørte Form, hævdede N., var i høj Grad afhængigt af de
smaa Ting, af Enkelthederne, der atter fremgik »som Nødvendigheder
af Materialets Karakter«). Efterhaanden naaede han dog
mere Helhed og Simpelhed, ogsaa denne Udvikling i Overensstemmelse
med hans Tids Arkitektur. En frodig Fantasi og en
stor Lethed i at tegne hjalp ham til selv at sætte Stemplet paa de
fleste af de utallige Enkeltheder i hans Bygninger. Han tænkte
altid meget paa Brugshensyn og udviklede sig efterhaanden til en
stor Praktiker med fremragende Evne til Planløsning. Grundlaget
Dansk biografisk Leksikon. XVII. Nov. 1939. 21