Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Olrik, Axel. 401
(se Fra Dansk Folkemindesamling (I) 1908, Folklore Fellows Communications
Nr. 1, 1910, Festskrift til Feilberg 1911). Han gav
1907 Stødet til Oprettelsen ogsaa af en norsk Folkemindesamling
i Kristiania. Til Hjælp for Indsamlingen af Folkeminder og til
Udgivelse af Stoffet stiftede han (bistaaet af Hjalmar Thuren) 1908
Foreningen Danmarks Folkeminder, idet det af O. 1904 stiftede
Tidsskrift »Danske Studier« (udgivet i Forening med Marius Kristensen,
senere tillige ogsaa med Gunnar Knudsen) mest var beregnet
paa videnskabelige Artikler om Folkeminder og om dansk Sprog
og Litteratur. Sammen med Kaarle Krohn i Helsingfors, v. Sydow
i Lund og Johannes Bolte i Berlin stiftede han en international
Forening Folklore Fellows, hvis eneste Opgave dog hurtigt blev
(støttet pekuniært af det finske Akademi i Helsingfors) en Serie
»Communications«, der blev til allerstørste Nytte for det internationale
Folkemindestudium. Ogsaa Personnavnesagen, Spørgsmaalet
om Slægtsnavne, optog O. en Tid, og han skrev en Kommissionsbetænkning,
»Dansk Navneskik«, 1899, og udgav (Dania,
1898) en Undersøgelse af »Falsterske tilnavne fra Idestrup sogn«.
O. havde ogsaa virksom Andel i Oprettelsen af Stednavneudvalget
(1910) og især af Udvalg for Folkemaal (1908), hvis
Leder han en Tid tænkte paa at blive.
O.s digteriske Evner fandt rig Anvendelse i hans ovennævnte
populære Bearbejdelser af gammel og ny Folkepoesi (særlig vanskelig
var Opgaven ved hans Omskrivning af Kvadene hos Saxo).
Han har ogsaa skrevet selvstændige Digte, bl. a. Teksten til hans
gode Ven (og en Tid Husfælle) Carl Nielsens Komposition: »Hymnus
Amoris« 1898.
Et Udvalg af de betydeligste af O.s populære Afhandlinger
og Foredrag er udgivet af H. Ellekilde som »Folkelige Afhandlinger«
(1919).
O.s usædvanlig store litterære Produktion blev til under gunstige
ydre Forhold. Det var ham muligt allerede fra Ungdommen af
aldeles og med Fanatisme at gaa op i Folkemindestudiet og i
Bestræbelser for at bringe sin Videnskab til Anerkendelse som et
særligt Fag med særlige Forskningsmetoder. Det faldt i O.s Lod
paa alle Punkter at blive Svend Grundtvigs litterære Arvtager, baade
som Videnskabsmand, som Leder af Indsamlinger og som populær
Forfatter. Af Grundtvig (som han stod i Elevforhold til 1881—83,
og i hvis barnløse Hjem han blev næsten som en Søn) havde O.
lært Sansen for at arbejde med faste Typer inden for Folkedigtningen
(og ikke blot med løse Motiver) samt sin poetisk litterære
Forstaaelse af Overleveringen som noget levende. Men i lige saa
Dansk biografisk Leksikon. XVII. Dec. 1939. 26