Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, Thomas. 189
udgiver, 1882 Bladets Eneejer. Efter først at have været opstillet
til Rigsraadets Folketing i Herning 1864, til Folketinget i Kolding
1866 (som Modstander af Grundlovsrevisionen over for Berg) var
han 1869—87 valgt til Folketinget i Herning og gik derefter over
i Landstinget, hvor han var Medlem til sin Død og efter Hasles
Bortgang 1889 Venstres Fører.
Det var ikke ydre glimrende Egenskaber, der kendetegnede N.
Han var af Udseende den meget jævne Almuetype, havde en lavstammet,
lidt duknakket Skikkelse med svært Hoved, stor Næse og
bred Mund, var sær og kejtet af Optræden. Han var formelt en
maadelig Taler, men Interessen knyttede sig til Indholdet af det,
han sagde. Allerede i sin Jomfrutale 1870 var han inde paa de
sociale Spørgsmaal, der efterhaanden skulde blive hans Speciale.
I Begyndelsen af sit Virke som Rigsdagsmand gik N. lidenskabeligt
op i den almindelige politiske Strid; han var Venstreseminaristen,
der rettede kraftige Angreb paa det akademiske »Embedslav« og
Latinskolerne. I Forfatningskampen var han meget radikal og
1873 Tilhænger af Finanslovnægtelsen. Under det første Provisorium
1877 var han derimod sammen med Lars Dinesen virksom
for Forlig. Han udviklede sig over for de storpolitiske Stridsspørgsmaal
i moderat, forhandlingsvenlig Retning, og 1893 var han naaet
saa vidt, at han kunde betegne Kampen for Parlamentarismen
som »Juristeri«. Hvad der tog hans Interesse, var Arbejdet for at
faa Smaafolks Kaar forbedret, og med sin Flid og Begavelse blev
han en selvstændigt orienteret og tænkende Mand paa dette
Omraade.
Sit principielle Program forelagde N. i en Tale under Rigsdagssamlingen
1874—76 ved Anbefaling af et privat Forslag om offentlige
Understøttelser. Vel havde, ræsonnerede han, den frie Konkurrence
gjort et stort Rydningsarbejde ved at borttage Middelalderens
Korporations- og Lavsvæsen og give fri Bane for Initiativet;
men Systemet havde ogsaa haft uheldige Følger, og Tiden
var nu kommet til, at der blev et Korrektiv ved Gennemførelse af
tidssvarende Foranstaltninger. Ved andre Lejligheder har N. udtalt
sig i den Retning, at Tiden var inde til at lade Politistaten
afløse af en Stat med den Opgave at »lykkeliggøre« sine Indbyggere.
Det vilde være fristende at kalde N. en dansk »Katedersocialist«;
denne jyske Almuelærer granskede saa ivrigt som nogen tysk Professor
Samfundslivets Problemer; han klargjorde sig Principper
og Standpunkter, men mente i Kraft deraf ganske vist at kunne
fastslaa, at han stod paa Afstand fra al »Socialisme« og Krav om
Statstvang, om end han bestemt brød med den økonomiske Libe-