Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Olsen, Albert. 415
Olsen, Albert Georg, f. 1890, Historiker. F. 16. Maj 1890 i
Roskilde. Forældre: Fyrbøder, senere Lokomotivfører Christoffer
O. (1852—1910) og Ane Cathrine Petersen (1852—1923). Gift 1°
15. Okt. 1916 i Kbh. (b. v.) med Gerda Johanne Christensen, f.
27. Juli 1892 i Kbh. (gift 2 0 1922 med mag. art. Kristian Petersen,
f. 1888, gift i° 1914 med Dagmar Søndergaard, f. 1889, 3 0 1937
med Eli Sofie Kure, f. 1913), D. af Bogbindermester Carl Frederik
C. (1849—1910) og Anne Kirstine Jensen (1853—1915). Ægteskabet
opløst. 2° 6. Maj 1921 i Kbh. (b. v.) med Anna Friis Møller, f. 23.
Juli 1894 i Hammel, D. af Provst Johannes Christian Herman M.
(1847—1914) og Ida Christiane Augusta Amundin Friis (1861—
1937). Ægteskabet opløst. 3 0 23. Juli 1926 i Helsingør (b. v.)
med Agnete Ebba Bing, f. 22. Juli 1905 i Kbh., D. af Dr. med.*
senere Overlæge, Professor Herman B. (s. d.) og Hustru.
O. kom i Klejnsmedelære og vilde være Maskinmester; tidlig
boglig Interesse førte ham ind paa Læsning, og han blev Student
1910, privat dimitteret. Han ernærede sig nogle Aar som Lærer
ved københavnske Skoler, begyndte at studere Jura, men skiftede
om til Historie og tog Magisterkonferensen i dette Fag 1920 med
Speciale i 16.—17. Aarhundrede. Efter et Par Aars Ansættelse i
Forsikringsselskabet Nye Danske af 1864 (1919—21) blev han 1922
Journalist ved »Social-Demokraten«, hvor han virkede til 1930 og
skrev om økonomiske og økonomisk-politiske Emner. 1928 var
han Undervisningsassistent ved Universitetet, 1925—26 Næstformand
i Studentersamfundet, blev Dr. phil. 1930, s. A. Docent i
Historie ved Aarhus Universitet, 1934 Professor sst., 1936 efter
Konkurrence Professor ved Kbh.s Universitet. 1933—37 var han
Medlem af Aarhus Byraad. Han har siddet i Bestyrelsen bl. a. for
Journalistforeningen (1928—30) og Historisk Samfund (1928—29)
og er fra 1939 Medlem af Historisk Forenings Bestyrelse. — Som
Historiker er O. præget af sin nære Forbindelse med Arbejderbevægelsen
og af Efterkrigstidens stærke Statsbegreb og Antiliberalisme.
Kildekritisk er han Elev af Erik Arup, men er i Valg af
Emner og i Behandlingsmaade gaaet sine egne Veje. Han staar i
Synspunkter den Sombart'ske og den Schmoller'ske Skole nær og
ser sin Hovedopgave i Studiet af økonomisk eller rettere økonomisk-politisk
Historie, idet han fastholder Historiens Prioritet
over for Økonomien. Han har ud fra disse Forudsætninger leveret
en Række Arbejder, der spænder fra 16. til 20. Aarhundrede.
I »Historisk Tidsskrift«, 9. Rk., I, 1918—20 behandlede
han en nyfunden Regnskabsbog over Studehandel fra 17. Aarh.;
om Staten og Lavene skrev han i »Historiske Meddelelser om