Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Paludan-Muller, Jens. 627
trætteret paa N. Simonsens Maleri 1864 af Træfningen ved
Oversø og paa C. Dirckinck-Holmfelds Tegning »Lille Theologicum«
1860, litograferet s. A. Litografi fra Tegner & Kittendorff
efter Fotografi. Træsnit 1864 og paa Gruppebillede af H. P. Hansen
1889, Mænd paa Sankelmark.
Julius Lange i Nordisk Universitets-Tidskrift, X, I. H., 1864. Jens Paludan-
Muller: Gullands Forhold til Danmark og Sverrig i det 14., 15. og 16. Aarhundrede.
Udg. af C. Paludan-Muller, 1865 (med Meddelelser om Forfatterens
Liv og Død). G. Brandes: Samlede Skrifter, II, 1899, S. 499—513. Caspar
Paludan-Muller: Jens Paludan-Muller. Et Mindeskrift, 1914.
Ellen Jørgensen.
Paludan-Muller, Johannes Nathanael, f. 1853, Forfatter. F. 19.
Nov. 1853 i Aalborg. Forældre: Residerende Kapellan, senere
Provst, Dr. theol. Jens P.-M. (s. d.) og Hustru. Gift 5. Dec. 1882
paa Frbg. med Henriette Anne Eliza Jensenius, f. n. Sept. 1851
paa Jægerslund, d. 9. Okt. 1929 paa Frbg., D. af Godsforvalter
paa Rygaard ved Roskilde Johan Jørgen Bartholin J. (1810—66)
og Severine Bartholine Møller (1816—71).
Fjorten Aar gammel kom P.-M. i Herlufsholm Skole, hvorfra
han 1872 blev Student. 1878 blev han cand. theol. og var derefter
Huslærer i Gladsakse Præstegaard, indtil han 1882 blev personel
Kapellan hos Faderen i Snesere, hvor han senere, efter tre Aars
Præstevirksomhed i Mov ved Aalborg (1885—88), overtog Faderens
Embede og forblev indtil 1920. — Foruden en Række mindre Afhandlinger,
Artikler, Fortællinger og Digte i Blade og Tidsskrifter
har P.-M. skrevet adskillige Bøger. I »Studier over Goethes Dramaer«
(1884) °S »G. E. Lessings religiøse Livsanskuelse« (1888) ses det,
hvor han har hentet sine Paavirkninger. I 90'erne forsøgte han selv
i den store Stil med »Menneskets Komedie« (»Kongen«, Tragedie i
fem Akter, 1893; »Munken«, tragisk Drama i fem Akter, 1895).
Ved Siden af disse tungere Arbejder foreligger en Række mindre
Fortællinger fra Hverdagen: »Aarstiderne« (1880), »Margrethe Thorsen«
(1883), »Idyller fra det daglige Liv« (1892), »Memento mori«
(1897), »Set og tænkt« (1900), »Fra Livets Kamp« (1903), »Gennem
Eventyret« (1905), »Brogede Blade« (1916) og »De Par Aar« (1929),
samt nogle større historiske Romaner, alle med Emne fra Napoleonstiden:
»Marie Fergusson« (1908), »Drøm og Daad« (1912),
»Alt dette vil jeg give dig« (1915) og »To Verdener« (1922). Det er
disse Romaner med deres underholdende og kulturprægede Egenskaber,
der længst vil bevare P.-M.s Navn.
Th. Hauch-Fausbøll: Slægten Jensenius, 1933, S. 14 f.
K. K. Nicolaisen.
40*