Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Q2 Nielsen, J. P.
men forgæves. Klarere end de fleste saa han allerede da, hvor
ulykkessvangert Fredsdiktatet senere skulde vise sig at være. —
N. havde ind imellem sine andre Hverv deltaget i Socialdemokratiets
Agitation, navnlig i Holbækkredsen, og foran Valget 1918
viste han et noget ændret Syn paa Alliancer. Han boede paa den
Tid paa Frbg. og blev opstillet som Partiets Kandidat i Frbg.
3. Kreds ved alle tre Valg 1920. Kort før Septembervalget opfordrede
Th. Stauning ham imidlertid til at tage til Sønderjylland,
hvor Situationen var mildt forvirret og den ældre Sønderjyske
Arbejderforening var ved at føre en Del af Bevægelsen paa Afveje
og Kommunisterne en anden Del. N. saa Opgavens Vanskelighed,
men ogsaa dens Vigtighed og betænkte sig ikke. Efter nogle faa
Møder, hvor han talte baade paa Dansk og Tysk, blev han opstillet
i Sønderborg- og i Tønderkredsene, valgtes som Folketingsmand
sti. Sept. og er genvalgt (i Sønderborg) siden. Partiet fik
1920 i hele Landsdelen 6468 St. Naar dette Tal ved Valget
April 1939 var vokset til 31 415 og Socialdemokratiet er blevet
Sønderjyllands største Parti, er det ikke mindst N.s Værk. Han
bosatte sig paa Dynt Strand paa Broager og lever her mellem
Fiskere og Bønder. Hans Kendskab til danske Love og Forhold,
hans Energi og Beslutsomhed, hans bramfri Væsen og altid beredvillige
Hjælpsomhed gjorde, at han snart blev den mest søgte af
Landsdelens politiske Tillidsmænd. I det praktiske Arbejde for at
ophjælpe Landsdelen har han ikke gjort Forskel, og han har evnet
at samarbejde med alle Kredse, ogsaa tyske. Straks i sin Jomfrutale
i Folketinget gjorde han sin Stilling klar, til Grænsen, til »den
Danskhed, der talte Tysk«, og til de sociale Tilstande i Grænselandet.
Han krævede alle Statsborgere i Sønderjylland stillet paa
lige Fod, og da som siden har hans Valgsprog været: »Vi skal ingen
Stedbørn ha'«, d. v. s. Tyskerne skal ikke have Grund til at føle
sig som anden Klasses Borgere. Foruden i sønderjyske Sager har
han paa Rigsdagen været Ordfører ved Arbejdsløshedslovens Behandling
og gik 1921 saa stærkt og sagkyndigt imod visse Bestemmelser
om Arbejdsløshedskasserne i Kraghs Forslag, at der i sidste
Øjeblik opnaaedes et overraskende Forlig om Ændringer. 1919—29
var han Medlem af Socialraadet, 1924—29 af Arbejdsnævnets Afdeling
C. Hans Andel i det sønderjyske Landbrugs Sanering og i
Gennemførelsen af Hjælpeforanstaltninger for Fiskere og andre
Smaafolk er stor. I en Aarrække har han siddet i Bestyrelsen for
Sønderjysk Laanekasse og for Statshospitalet i Sønderborg; han
er Formand for Akkordudvalget i Sønderborg Amt og med i
næsten alle de Udvalg, der har med betydende sønderjyske Sager