Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Norden, Frederik Ludvig. 245
The Monthly Review, XV, XVII, 1756—57. Allg. geogr. Ephemeriden,
1804, S. 507 ff. C. Molbech i Athene, VII, 1816, S. 533—47. J. Møller:
Mnemosyne, III, 183a, S. 112—24. C. Molbech: Vidensk. Selsk. Hist., 1843.
Dsk. Saml., 2. Rk., II, 1872—73, S. 208 f. Chr. Bendix Thostrup i Geogr.
Tidsskr., XLI, 2, 1938, S. 1.9-22. pf & ^ ^
Nordentoft, Johannes, f. 1868, Præst, Redaktør. F. 20. Sept. 1868 i
Brabrand. Forældre: Sognepræst Peder Nordentoft Thomsen (1833
—1910) og Vincentine Christiane Michelsen (1839—1914). Navneforandring
24. April 1901. Gift 9. Maj 1899 i Herlufsholm med
Karen Henriette Charlotte Munck, f. 91. April 1873 i Kbh. (Frels.),
D. af Kateket, senere Sognepræst Vilhelm M. (s. d.) og Hustru.
N. blev Student 1885 fi" a Aarhus og cand. theol. 1891. I Studentertiden
hørte han særligt daværende Provst T. S. Rørdam, sluttede
Venskab for Livet med adskillige Studiefæller, der siden fik Betydning
inden for dansk Kirkeliv, og var et ivrigt Medlem af Akademisk
Skyttekorps; her fæstnedes hans Syn paa Forsvarssagen for
bestandigt. 1888—93 var han Alumne paa Valkendorfs Kollegium.
Efter Embedseksamen studerede han et Par Aar til Skoleembedseksamen
(Dansk og Historie); men et Vikariat paa Herlufsholm
1893 førte til fast Ansættelse her indtil 1898. Det var planlagt, at
N. skulde være første Præst ved et fra Sundby Sogn udskilt nyt
Sogn (Nathanaels Sogn); men Forhandlingerne trak i Langdrag,
og først i Marts 1899 kunde han (efter nogle Maaneder at have
været ulønnet Medhjælper paa Vridsløselille) tiltræde sin Stilling.
I dette udprægede Arbejdersogn forblev N. til 1905, kun afbrudt
af en flere Maaneders Rejse til de danske Menigheder i Nordamerika
1904. Den store Lockout 1899 ændrede hans politiske og
sociale Indstilling; skønt hans Syn paa Forsvarssagen hindrede ham
i at slutte sig til Socialdemokratiet, blev han klar over, »at hele
hans Sympati og al hans Interesse var paa Underklassernes Side i
den sociale Kamp«. Han blev saaledes Medstifter af Kristeligt
socialt Forbund uden dog at faa rigtigt Fodfæste inden for denne
Bevægelse. Men hans personlige Færd i Menigheden har uden
Tvivl bidraget til at udjævne de da saa store Modsætninger mellem
Arbejderne og Kirken, og hans Slagfærdighed og common sense
i de religiøse og sociale Forhandlinger var ikke uden Resultat og
frembragte Agtelse paa begge Sider. — 1905 blev N. Sognepræst
i Hellerup, den polare Modsætning til det fattige Arbejderkvarter.
Menighedslivet i Hellerup stod i disse Aar for mange som et
Mønster; her lykkedes det i høj Grad at aktivisere Lægfolket og
skabe et virkeligt Samfundsliv, noget, som N. dog maa dele Æren
for med sin Forgænger og Ven og senere ordinerede Medhjælper