Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Oxe, Peder. 559
der findes imidlertid ogsaa mange Eksempler paa, at P. O. alene
har opsat Breve til uden- og indenlandske Personligheder. Især fra
Begyndelsen af 1569 traadte den gamle Kansler i Baggrunden.
Kongen følte sig i første Omgang lettet over, at den nye Regering
fandt ud af Uføret; men allerede lidt ind i 1567 mærker man i
Brevene til P. O. og Joh. Friis Irritation og Bitterhed; mange Sager
overlades helt til deres Afgørelse; men Kongen var dog langtfra
uden Initiativ; navnlig gjorde han sig stadig gældende i militære
Spørgsmaal. 1568 ledede P. O. og Kansleren Fredsforhandlingerne
med Sverige i Roskilde; Kongen mente siden, at det var den danske
Delegations bryske Optræden, der var Skyld i, at der ikke opnaaedes
Fred. Efter Freden (1570) staar Finanserne fortsat under
P. O.s dygtige Ledelse; i et Brev fra 1572 siger Kongen udtrykkeligt,
at han »har Rigens Penge under Hænder«. Statsgælden bragtes
ned, og en Del af Pantelenene indløstes inden P. O.s Død. En ny
Møntordning bidrog ogsaa til at bringe bedre Orden i Pengevæsenet;
den forringede Mønt (»Klippingene«) forsvandt næsten helt.
Fra 1574 træder den nye Rentemester Christoffer Valkendorf i
Forgrunden ved Siden af Rigshofmesteren. Efter Joh. Friis' Død
(1570) er P. O. Eneleder af Udenrigspolitikken; den nye Kansler,
Niels Kaas, betyder kun lidt. Derimod er Kongens Indgriben paa
dette som paa andre Omraader tiltagende efter Krigen. — Ogsaa
paa Aandslivets Omraader har P. O.s Virke sat sig Spor. Han
beskæftiger sig jævnlig med kirkelige Anliggender. Hans Interesse
for Universitetet gav sig Udtryk i hans Medvirkning ved Kommunitetets
Oprettelse (1569) og ved en stor Forøgelse af Universitetets
Indtægter (1571). Flere senere Professorer som Jørgen Dybvad
(s. d.) havde væsentlig ham at takke for deres videnskabelige
Uddannelse. Han støttede Birgitte Gjøe mod gridske Slægtninge
ved Oprettelsen af Herlufsholm. Selv stiftede han Legater til Fordel
for Metropolitanskolen og fattige i Kbh. (Vartov).
Skønt Uvillien ofte slaar igennem i Frederik II.s Breve til P. O.,
har Kongen dog i ham erkendt en saare nyttig Statstjener. Det
holdt ofte haardt for P. O. at faa nogle faa Dages Ferie, saa han
kunde faa Tid til et Besøg paa sine kære Godser. P. O.s Begærlighed
efter Len og privat Godsrigdom fornægtede sig heller ikke efter
hans Hjemkomst. Allerede 4. Dec. 1566 fik han Vordingborg Len
uden Afgift og 1569 Nykøbing (F.) Len paa Regnskab uden Løn;
under disse to Hovedlen lagdes efterhaanden flere mindre Len, saa
P. O. fik det meste af Sydsjælland og Lolland-Falster under sin
personlige Bestyrelse. Vi møder ikke mere de voldsomme Godsstridigheder
med hans Standsfæller. Dog skyldes det maaske P. O.s