Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

130 Nielsen, Lauritz.
flere nyttige Registreringsarbejder: Supplement (1914) og Register
(1931) til »Bibliotheca Danica« og (som Sekretær i Vidensk. Selskabs
Kommission for Registrering af litterære Kilder til dansk Historie
i Udlandet) en Registrant over danske Breve i Udlandet (1934).
Praktiske Formaal tjener ogsaa en for Bibliotekernes Publikum
beregnet »Vejledning i Biblioteksbenyttelse og alm. Bibliografi«
(1931) og Skrifter om vore Stifts- og Skolebiblioteker (1925) og
om Pligtafleveringen til de offentlige Biblioteker (1923); det sidste
fandt Anvendelse under Drøftelsen af dette Spørgsmaal i Udvalget
vedr. Statens Biblioteksvæsen 1924—26, af hvilket N. selv var Medlem.
Han har i en længere Aarrække været Medlem af Bestyrelsen
for de videnskabelige Bibliotekers Gruppe inden for Danmarks
Biblioteksforening og var dens Formand 1935—38.
Univ. Progr. Nov. 1924, S. uof. Svend Dahl.
Nielsen, Carl Henrik Ludolf, 1876—1939, Komponist. F. 29. Jan.
1876 i Nørre Tvede ved Næstved, d. 16. Okt. 1939 i Hellerup, begr.
sst. Forældre: Gaardejer Hans N. (1839—1920) og Mette Kirstine
Nielsen (1839—1920). Gift 13. Nov. 1907 i Ordrup med Ellen
Anna (Paul-)Petersen, f. 16. Dec. 1871 i Kbh. (Johs.), D. af
Gymnastiklærer, senere Krigsassessor Paul P. (s. d.) og Hustru.
Efter en første Undervisning hos Spillelærere i Næstved fik N.
først Koncertmester L. Holm som Lærer i Violin, kom senere som
Stipendiat paa Konservatoriet til at studere hos Vald. Tofte, Alb.
Orth og J. D. Bondesen og fik saaledes sit naturlige Talent baade
som Komponist og Musiker behørigt skolet. Efter Konservatorietiden
fik han Ansættelse som Solo-Bratschist i Tivolis Koncertsal
og ved Palækoncerterne, blev Medlem af Bjørvig-Kvartetten, optraadte
som Solospiller paa Viola d'amore, blev vikarierende Dirigent
for Joachim Andersen, Dirigent i Koncertforeningen Euphrosyne
og havde i de senere Aar Ansættelse ved Statsradiofonien.
— Medens N.s Livsgang saaledes er fattig paa biografiske Data,
udfoldede han gennem Aarene en saa omfangsrig og værdifuld
Virksomhed som Komponist, at den vil sikre hans Navn varig
Plads i dansk Musikhistorie. Han arbejdede med alle Musikkens
Former. Han debuterede 1899 med en Strygekvartet i A-Dur,
senere fulgt af Kvartetterne Op. 5 i C-Mol og Op. 41 i C-Dur,
alle trykte og jævnligt opførte, ogsaa i Udlandet. N. A. (1900)
følger den symfoniske Digtning »Regnar Lodbrog«, der sammen
med Op. 34 »Danmark«, Stemningsbillede for Orkester med Slutningskor
(1914), Koncertouverturen »Hjortholm« Op. 53 (1923)
og de store Korværker »Dronning Margrethe« Op. 50 (1919) og