Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Otto. 519
Frænder lagde forgæves et Ord ind for ham hos Greven. — Først
efter Grev Gerhards Drab 1340 ændredes Stillingen, da hans Sønner
maatte søge Forlig med O.s Broder Valdemar, der nu krævede
Danmarks Krone for sig selv. Under disse Forhold var O. kun en
besværlig Frænde, og Valdemar krævede vel hans Løsgivelse, men
først efter at han havde fraskrevet sig al Ret til Danmark. O. maa
være gaaet ind herpaa; det hedder sig, at hans Forstand havde
taget Skade under hans lange Fængselsophold, og han gensaa aldrig
mere sit Fædreland. I de følgende Aar opholdt han sig i Tyskland
hos en Frænde, Johan af Werle, og han træder først frem igen, da
Valdemar besluttede sig til at sælge Estland til de tyske Riddere.
Saa mindedes man, at O. som ældste Søn havde nærmere Krav
end Valdemar paa dette Land, der regnedes for en Særarv i det
danske Kongehus, og det ordnedes nu saaledes, at han traadte
ind i Ridderordenen, medbringende Estland som en Sjælegave,
som Valdemar dog tog sig godt betalt (1346). O. skal som Ordensfoged
have faaet overdraget Slottet Karkus i Livland, men hans
senere Skæbne er ukendt. Kr EnUv (Jørggn 0lrik*^
Otto, Carl, 1795—1879, Læge. F. 20. Maj 1795 paa St. Thomas,
d. 24. April 1879 i Kbh. (Helligg.), begr. sst. (Ass.). Forældre:
Garnisonskirurg paa St. Thomas, senere Universitetskasserer, Kammerraad
Johan Traugott Lebrecht O. (1766—1827) °S Albertine
Vilhelmine Frederikke Conradi (1772—1844). Gift 8. Marts 1827
i Kbh. (Trin.) med Anna Elisabeth Friis, f. n. Okt. 1799 i Kbh.
(Nic.), d. 7. Nov. 1875 sst - (Helligg.), D. af Grosserer og deputeret
Borger i Kbh. Hans F. (ca. 1753—1828) og Lovise
Haagensen (Hals) (ca. 1760—tidligst 1828, gift 1° 1780 med
Skibskaptajn Jens Nielsen Kornbech, ca. 1748—96).
O. kom til Danmark 1800 og blev 1813 Student fra Borgerdydskolen
i Kbh. 1817—18 var han medicinsk Reservekandidat ved
Frederiks Hospital, vandt 1818 Universitetets Guldmedaille og tog
s. A. medicinsk Eksamen. Han disputerede 1819 først for Licentiatgraden
og derpaa for Doktorgraden i Medicin. 1819—22 foretog
han en Studierejse, som han beskrev i et tysk Skrift (I—II,
1825) °S delvis paa Dansk i det af ham og Repp grundede Tidsskrift
»Ny Hygæa«. Efter Hjemkomsten var han Privatdocent,
docerede særlig Nervesystemets Fysiologi og den nye sensationelle
Lære, Frenologien, som han havde fordybet sig i under sit Ophold
i Paris. Han fremstillede Læren i et større Skrift samt i »Ny Hygæa«
og i et af ham udgivet »Tidsskrift for Frenologien« (1827—29). Hans
Skrifter vakte Røre og ret heftig Opposition. Han skrev meget,