Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

68 Nielsen, Godske.
N. dimitteredes 1846 til Universitetet fra Sorø, tog 1848 anden
Eksamen og studerede Æstetik og Kameralvidenskab, men kom
snart ind i Journalistik som Bidragyder til »Fædrelandet«, »Kjøbenhavnsposten«
og »Middagsposten« og blev fast knyttet til »Dagbladet«,
da dette Nov. 1851 stiftedes af hans Skolekammerat og
nære Meningsfælle C. St. Bille. I Dec. 1855 købte han med Støtte
af sin Redaktør »Dannevirke« i Haderslev af P. C. Koch; dette
var et Fremstød fra københavnsk nationalliberal Side mod grundtvigsk
og bondevenlig Danskhed i Nordslesvig, og ved sin skarpe,
overlegne Tone mod Landsmænd kom Bladet næppe til at gavne
den fælles nationale Sag. N. valgtes 1860 til slesvigsk Stænderdeputeret
for Haderslev og Christiansfeld, men fik kun givet Møde
i en enkelt Samling 1863, den, der afbrødes ved de tyske Medlemmers
Mandatnedlæggelse. 1864 solgte han sit Blad til H. R. Hiort-
Lorenzen og tog til Kbh., hvor han blev Prokurist i Firmaet Drewsen
& Sønner indtil 1882. Uagtet han baade i denne Periode og
senere ikke behøvede at skrive af økonomiske Grunde, holdt han
dog stadig Forbindelse med Journalistik. Han var Medejer af »Dagbladet«
og skrev deri under Topsøe. Deres fælles Serie »Tredive Breve
fra og til en Mand uden Mening« udgaves i Bogform 1885. Efter
Topsøes Død blev han hyppigere Medarbejder ved Bladet, og
baade her og senere i »Nationaltidende« repræsenterede han nu
politisk det Estrup'ske Standpunkt. Paa Aandslivets Omraade
havde han en Tid lang været regnet for vel stemt mod det nye
— G. Brandes' Paastand om, at han havde bragt ham en Opfordring
til at anmelde i »Dagbladet«, er der dog ikke Grund til
at lægge Vægt paa —, men han vendte sig nu afgjort mod »Gennembruddets
Mænd og blev lagt overmaade for Had af dem.
I Højre var hans Position ikke ringe; han stod i nær Forbindelse
med Grev Frijs og var under Ministeriet Reedtz-Thott politisk
Tilsynshavende ved »Berlingske Tidende« og »Nationaltidende«. —
N. var en sikker Skribent i en selv for hans Tid noget gammeldags
Form, en Mand med ret vid kulturel og tankemæssig Horisont,
og hans saglige Ræsonnementer og hans Karakteristikker kan endnu
læses med Udbytte. Men over hans Polemik er der lovlig lavt
Loft, hvad næppe udelukkende skyldes de snævre og smaalige Forhold,
hvorunder den tit maatte føres. Som Menneske er han blevet
rost for Elskværdighed og Hensynsfuldhed, men i hans offentlige
Personlighed havde Bitterheden gnavet sig ind. — »Udvalgte Bladartikler«
udkom 1899.
S. Schandorph: Oplevelser, II, 1898, S. 171—76. Soransk Tidsskrift, IV,
1901—05, S. 64. Dagbladet ai. April 1899. Politiken s. D. og 7. Nov. 1907.