Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

562 Oxe, Peder.
II.s Tid, 1939. O. F. C. Rasmussen: Optegnelser om Gisselfeld, 1868. L.
Daae: Om Frederik II.s paataenkte lothringske Giftermaal og om Danmarks
Forhold til de Grumbachske Uroligheder, i Norsk Hist. Tidsskr., II, 1872, S.
46—110. Fr. Krarup: Anm. af Chr. de Treschow: Contributions to the history
of queen Elizabeth, i Hist. Tidsskr., 4. Rk., II, 1870—72, S. 900—36. C. F.
Bricka: Kong Frederik II.s Ungdomskjærlighed, 1873. Joh. Grundtvig: Frederik
II.s Statshusholdning, 1876. Troels-Lund: Historiske Skitser, 1876, S. 1
—109. Danmark i Aaret 1567. En fuggersk Agents Indberetninger. Ved Knud
Fabricius (Dsk. Mag., 6. Rk., II, 1916, S. 1—27). Knud Fabricius: Et Besog
i Danmark for 350 Aar siden, i Vor Fortid, I, 1917, Sp. 193—206, 241—54,
265—78. Georg Landberg: De nordiska rikena under Bromsebroforbundet,
1925. Ingvar Andersson: Erik XIV och Lothringen, i Scandia, VI, 1933,
S - 23 ~ 62 - Poul Colding.
Oxe, Torben, d. 1517, Lensmand. D. 29. Nov. 1517 i Kbh.,
begr. i eller ved Graabrødre K. Broder til Johan O. (d. 1534,
s. d.). Ugift.
T. O. nævnes som Hofsinde under Kong Hans. 1509 købte
han af denne Andel i Næsbyholm. Da Axel Lauridsen Thott,
som var Medejer af Godset, afhændede sin Part til Otte Holgersen
Rosenkrantz, overfaldt T. O. Axel Lauridsen og aftvang ham »ved
Trusler og Fængsel« et Skøde, der blev dateret forud for Skødet
til Otte Holgersen. T. O. opnaaede derved i Begyndelsen af 1513
at faa Laasebrev paa Næsbyholm, men ved kgl. Rettertingsdom
Juli s. A. blev Godset tildømt Otte Holgersen, da Axel Lauridsen
aflagde Ed paa, at han ikke havde skødet Næsbyholm til nogen
før til Otte Holgersen. T. O.s Optræden i denne og en anden
Godssag (om Mogenstrup i Skaane) afsvækker ikke Povl Helgesens
Dom, at han var en Mand »med mange Laster, voldsom og utaalelig
for alle og vilde være blevet en ikke ringere Tyran end Christian
IL, hvis han havde haft saa stor Magt, som han var grusom
og ugudelig«. — 1514 el. 15 blev T. O. forlenet med Kbh.s Slot,
under hvilket Krogen 1515 blev lagt. 17. Juni 1517 fik han Tilladelse
til at indløse Lindholm i Skaane, men s. A. lod Kongen
ham fængsle, han blev anklaget for Rigsraadet og 29. Nov. henrettet.
Affærens Enkeltheder — deriblandt Hans Faaborgs (s. d.) Rolle —
er usikre og endnu omstridte, og det er umuligt at fastslaa, om
T. O. har begaaet den eller de Forbrydelser, han blev beskyldt for.
Det er sandsynligt, at Anklagen mod ham for Rigsraadet har
bestaaet i eller omfattet en Beskyldning for Giftmord paa Dyveke
(s. d.), at Rigsraadet har frifundet ham for dette Forhold, og at
Kongen derefter — men dette bygger alene paa Svanings Meddelelse
— har ladet ham føre for en Herredstingsret af tolv Bønder,
som har kendt ham skyldig med Formlen »vi dømmer ham ikke,