Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

55«
Oxe, Peder.
Den danske Konge og Rigsraadet maa have regnet med Muligheden
af alvorlige Følger af Moritz af Sachsens Død; thi 22. Juli
bevilgede Rigsraadet en almindelig Landeskat, hvis Provenu skulde
være at anvende til Krigen i Tyskland. Pengene blev dog ikke
stillet til Kongens fri Disposition. Fire Rigsraader, to for Jylland
og to for det øvrige Danmark, skulde opbevare dem til tro Haand.
P. O. var den ene af disse fire Rigsraader. Det er højst bemærkelsesværdigt,
eftersom han netop stod i Begreb med at forlade Landet
i sin betydningsfulde Mission, og viser, at baade Kongen og hans
Rigsraadsfæller paa dette Tidspunkt nærede en overordentlig Tillid
til ham. Kontrol med Landeskatternes Anvendelse fra Rigsraadets
Side var noget helt nyt i Danmark, men ikke ukendt andetsteds.
Det er sandsynligt, at P. O. var Ideens Ophavsmand paa dansk
Grund.
P. O. opholdt sig i Tyskland til helt ind i 1554. Først 24. Febr.
kunde Delegationen sende Meddelelse hjem om, at der var sluttet
Forlig med den fordrevne Kurfyrste og hans Slægt, og at det var
lykkedes at sikre Hertug August baade Kurfyrsteværdigheden og
Landet, dog mod at yde nogen Erstatning. Den danske Konge
hjalp sin Svigersøn med et rentefrit Laan paa 50 000 Daler. Hertil
medgik blandt andet omtrent hele den i Jylland oppebaarnc
Landeskat. Derimod udbetaltes intet af den Landeskat, der var
betroet P. O. og Børge Trolle.
P. O. afsluttede sin vellykkede Mission med paa Kongens Vegne
at staa Fadder til Kurfyrsteparrets nyfødte Søn. Umiddelbart efter
sin Hjemkomst afkøbte han Andreas v. Barby (s. d.) Faurholm for
det anselige Beløb af 17 000 Dl. Naar Barby var blevet ked af
sin kun faa Aar gamle Besiddelse, skyldtes det Naboskabet med
Herluf Trolle paa Hillerødsholm, der i en Markskelstrid havde
vist stor Ufordragelighed. Men P. O. var overmodig. Han tog
gerne en Markskelstrid med i Købet. Den afgjordes i Dec. 1554
til hans Fordel. Men han paadrog sig Herluf Trolles Had. P. O.
synes indtil da at have staaet paa taalelig Fod med Herluf Trolle,
der jo var gift med hans Faster Birgitte Gjøe, og ligeledes med den
øvrige Gjøeslægt. Saaledes havde samtlige Arvinger efter Mogens
Gjøe 1549 valgt P. O. til at repræsentere sig i en Sag om Besiddelsesretten
til det jyske Gods Keldkær og ligeledes i Forhandlingerne
om »det store Pant« i Skaane. — Med sin Morbroder Eskil Gjøe
maa P. O. have staaet paa udmærket Fod, siden denne 1554 tilskødede
ham sin Ejendom Gunderslevholm til Skade for sine øvrige
Arvinger. Da det 1556 kom offentligt frem, maatte det naturligvis
vække Misstemning hos de andre Gjøe'er. Deres Følelser over for