Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

556
Oxe, Peder.
af 22. Juni 1563 skænkede hendes Søn Hertug Karl sin »kære og
tro Kammerherre« (chambellan) P. O., Høvedsmand paa Schaumburg,
samme Slot med tilhørende Gods som afgiftsfri Forlening
paa Livstid som Belønning for hans store Tjenester, og det tilføjes,
at Hertugen med dette Brev ogsaa har villet glæde sin Moder.
Da Frederik II. i Aarene 1560—62 tænkte paa en Udsoning med
Christian II.s Slægt ved et Ægteskab med Christines Datter Renata,
betød det, at P. O. fik en Chance for at blive medoptaget i Forliget;
men Betingelserne synes at have været meget ydmygende; og 1562,
da der var Tale om en Sammenkomst mellem Frederik II. og den
lothringske Hertugfamilie, kunde P. O. kun faa Lov til at følge
med, hvis han vilde opholde sig tre—fire Mil bag Mødestedet,
indtil Kongen havde givet sit Samtykke til, at der blev mæglet i
hans Sag. P. O.s Følelser var da heller ikke mere mildnede end,
at han — ifølge en lothringsk Agents Udsagn over for en af Mogens
Gyldenstiernes Sønner — havde udtalt, at han vilde dræbe Friedrich
v. Dohna — den Adelsmand, Frederik II. havde givet Gisselfeld
— med egen Haand eller selv hænge i Galgen for Kbh. Med
Forhandlingernes Afbrydelse i Dec. 1562 var det givet, at P. O.
indtil videre maatte blive i Lothringen.
I Syvaarskrigens første Aar synes Hertuginden at have forholdt
sig roligt; men 1564 forelagde Lejetropføreren Veit von Berg, der
misfornøjet havde forladt dansk Krigstjeneste, hende en Plan til
Danmarks Erobring ved et pludseligt Angreb sydfra, bl. a. støttet
paa et Oprør i Ditmarsken og en svensk Offensiv i Skaane. Af
lothringske Randnoter i de Berg'ske Akter ser man, at Hertuginden
i videste Udstrækning betjente sig af P. O.s Viden om nordiske og
nordtyske Forhold. Med Instrukser af 31. Maj og 7. Juni sendte
hun ham ud paa en stor diplomatisk Rejse med den Opgave at
forene alle Danmarks Fjender. Rejsen, der kendes fra delvis egenhændige
Indberetninger fra P. O. til Hertuginden, gav i og for sig
godt Udbytte; personlig havde han heldige Forhandlinger med
Hertugen af Lauenburg og Ditmarskerne, og den nordiske Fredskonference
i Rostock, hvor Veit v. Berg — instrueret af P. O. —
opnaaede Føling med den svenske Kansler, endte resultatløst; men
det hjalp kun lidt, uden spansk Pengehjælp turde Hertuginden ikke
slaa løs. Paa Konferencen i Rostock søgte Berg — paa P. O.s
Vegne — forgæves at komme i Forbindelse med den danske Marsk
Otte Krumpen, der var blevet daarligt behandlet af Frederik II.
Berg skulde sige til ham, at P. O. havde hørt, at Kong Frederik
— trods Hertuginde Christines gode Ret til Danmark — vilde have
Adelen til at vælge Kurfyrsten af Sachsen eller en anden til Tron-