Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nieben, Jais-. 99
1936 og hos Kunsthandler Bach Febr. 1938. Endvidere deltog N.
i de danske Udstillinger hos Liljevalch i Stockholm 1919, i Goteborg
1923, Brooklyn Museum (U. S. A.) 1927, Helsingfors 1928,
Oslo 1931, Riga, Budapest og Warszawa 1936, i de skandinaviske
Unionale-Udstillinger og i de nordiske Grafik-Udstillinger i Kbh.
1925 og 1937 og i Helsingfors 1939. Akademiet tildelte ham
Eckersbergs Medaille 1929 for Gruppen »Pontius Pilatus«. Han
var Medlem af Kunstforeningens Bestyrelse 1924—26 og har haft
Sæde i Akademiraadet siden 1930 og i Gallerikommissionen siden
1934. Keramiske Arbejder af ham findes foruden i de nordiske
Kunstindustrimuseer i en Række europæiske og amerikanske Museer;
Malerier i Kunstmuseet, Museerne i Aalborg, Ribe, Oslo,
Bergen. — R. 1934. — To Selvportræt-Malerier 1917. Selvportræt-
Tegning 1910. Tegning af Carl Jensen 1911.
Th. Oppermann i Berl. Tid. 16. Dec. 1918. Jais Nielsen sst. 20. Dec. s. A.
AxeJ G. Jørgensen i Architekten, XXI, 1919, S. 267—72. Henning Brøchner
i Skønvirke, IX, 1923, S. 56—61. Fr. Dalgas i 111. Tid. 20.—27. April 1924.
Oluf Thomsen i Kunstbladet, 1923—24, S. 85—92. Samme i Konstrevy,
XII, 1936, S. 38 ff. Samme: Jais Nielsen. 1931 (Vor Tids Kunst, 6). Poul
Henningsen i Politiken 18. Dec. 1931. Otto Pelka i Der Cicerone, XVII,
1925, S. 950 ff. Kaj Borchsenius i Magasinet 10. Jan. 1926. Samme i Nyt
Tidsskrift for Kunstindustri, IX, 1936, S. 65—72. Leo Swane i Dagens Nyheder
22. Dec. 1928. Merete Christensen (Bodelsen) i Nyt Tidsskrift for
Kunstindustri, II, 1929, S. 60—63. Sigurd Schultz i Dagens Nyheder 17.
Febr. 1936. Knud Pontoppidan i Politiken 26. Febr s. A. Berl. Tid. 1. Dec.
1937. Danske i Paris. Red. af Franz von Jessen, II, 1938. Kai Flor: Jais
Nielsen Keramik, s. A. (Dansk Kunst, VI). «. JOL//
Nielsen, Jakob, —1363-79—. J. N. fra Roskilde Stift var 1363
i Lady Mary, Grevinde af Pembrokes Brød. I et større, kunstfærdigt
Digt »Liber de distinctione metrorum«, som han forfattede til Ære
for hendes længst afdøde Ægtefælle Jarlen af Pembroke, kalder han
sig hendes Skolar. Nøjere Underretning om hans Forhold faar man
af den Ansøgning, den fornemme og indflydelsesrige Dame 1366
sendte til Paven om et Embede for ham i Ely Stift. Her nævnes
det, at han er Magister artium og i tre Aar har studeret Teologi.
1370 er han Alumne (socius) i det højtansete Collegium Sorbonne
i Paris og Prokurator for den engelske Nation, hvortil Nordboerne
hørte. Optegnelser i Nationens Protokol fra hans Styretid udmærker
sig fremfor de fleste andre Prokuratorers ved Udførlighed
og klar og energisk Fremstilling. 1371 tituleres han Kannik i
Roskilde i et Pavebrev, der viser, hvorledes det var ham muligt
at studere saa længe ude; ikke blot fik han Indtægter fra Roskilde,
men fra Lund og flere Steder. 1378 søgte han at blive den, der
7*