Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Oppermann, L. 475
Noget, som var medvirkende til at føre O. ind paa saa forskellige
Felter, var sikkert et Vekselvirkningsforhold mellem et følsomt
Sind og Skuffelser i Livet. Som Eksempel paa de sidste kan nævnes
det brudte Løfte om Skovriderpladsen. En efter hans Mening for
nærgaaende Brug, som andre Forfattere gjorde af hans »Indledning
til den danske Sproglære« (1844, 2. Udg. 1845) °S af hans »Elementair
Plangeometri« (1845), indgav ham megen Mistro og Bitterhed.
Og denne havde vel nok sin Del i den Mentalitet, som gjorde ham
til en frygtet Eksaminator. At han virkelig formaaede at spænde
over saa forskelligartede Felter skyldtes en hurtig Tilegnelsesevne,
en Skarpsindighed, som trængte ind til de fineste Enkeltheder, og
en ualmindelig solid Hukommelse. Hans litterære Produktion
strækker sig baade over ren Matematik, Aktuarmatematik, Landmaaling,
Skovvæsen og Filologi. Men hans Kærlighed var særlig
knyttet til den førstnævnte Videnskab, hvor hans originale Produktion
ogsaa havde størst Betydning. O. interesserede sig mindre
for Matematikkens nyere Fremstillinger, men han søgte gerne tilbage
til de oprindelige Forfattere. Han opnaaede saaledes en sjælden
Fortrolighed med Arkimedes', Newtons og Gauss' Værker.
O.s matematiske Afhandlinger findes særlig i »Tidsskrift for Mathematik«.
Mange af dem vidner om hans særlige Interesse for numerisk
Regning. Alle er de præget af hans Sans for præcis og omhyggelig
Form. O.s Interesse for numerisk Regning kom ham til
Nytte, da han kom ind paa Livsforsikringens Omraade. Her stiftede
han Skole og nød stor Anseelse, ogsaa i Udlandet, særlig hos
engelske Fagfolk. De Dødelighedstabeller, som han beregnede paa
Grundlag af Erfaringsmaterialet i Statens Livsforsikringsanstalter,
blev lagt til Grund for den 1871 omdannede Anstalts Tariffer.
Til Udregningen benyttede O. en ny, af ham opfunden Dødelighedsformel,
der efter hans Død er offentliggjort af Gram i »Tidsskrift
for Mathematik«, og O. har Æren af at være den første, som
har foretaget hele den til saadanne Tabeller nødvendige Udjævning
efter de mindste Kvadraters Metode. O.s Betydning gaar
langt ud over hans forholdsvis faa Afhandlinger og Bøger. Hans
stærke kritiske Sans har sikkert hemmet hans Publikation, ligesom
den gjorde'ham frygtet af andre. Hvor han mødte Taagethed og
Ulogiskhed, gik han frem med stor Voldsomhed. Gennem Samtaler
med samtidige har O. udstrøet talrige Tankefrø, som har haft
Spirekraft. Saaledes har baade J. L. Heiberg og Zeuthen i deres
matematikhistoriske Skrifter, Thiele og Gram i Skrifter vedrørende
Talteori og numerisk Beregning erkendt deres Afhængighed af O.
— R. 1870. Træsnit af F. Hendriksen 1892.