Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

4io
Olrik, Henrik.
udførte paa denne Tid et stort Antal formindskede Kopier efter
Thorvaldsens Figurer som Modeller for Den kgl. Porcelainsfabrik.
Fra 1846 gik han ogsaa paa Akademiets Dekorationsskole, idet det
var hans Hensigt at uddanne sig til Dekorationsbilledhugger. Han
fandt ret snart Arbejde som saadan. 1848—51 vandt han Akademiets
Sølvmedailler, men konkurrerede forgæves til Guldmedaillen.
Han udstillede første Gang 1847 (en Portrætbuste), første Gang
som Maler 1855. Forinden havde han paa et lille Stipendium
været i Paris, hvor han havde arbejdet tre Maaneder i den franske
Maler Coutures Atelier. Efter Hjemkomsten helligede han sig især
Portrætmaleriet og fik her en stor Søgning, saaledes ogsaa af Kongehus
og Adel. Desuden malede han enkelte Alterbilleder, Historiebilleder,
Landskaber og Genrebilleder. Blandt disse kendes især
»En Brud, der smykkes af en Veninde« (1860), som erhvervedes af
Den kgl. Malerisamling. Blandt Portrætterne kan nævnes Grev
Bille-Brahe-Selbys og Grev Erik Pipers Familiegruppebilleder med
legemsstore Figurer. Inden for den kirkelige Kunst er hans Hovedværk
det store Alterbillede i Matthæuskirken i Kbh., malet paa
Korvæggen. Desuden udfoldede O. en omfattende Virksomhed
som Portrættegner til »111. Tidende« og som Leverandør af Tegninger
og Modeller til kunstindustrielle Genstande. Han blev saaledes
beskæftiget af Den kgl. Porcelainsfabrik, Ipsens Terracottafabrik,
H. C. Drewsens Elektropletfabrik og V. Christensens Sølvvarefabrik.
Det drejede sig mest om finere Brugsting, af hvilke
flere med Hæder udstilledes paa de store Udstillinger i Udlandet.
Desuden tegnede han Bogbind. Han var 1858—59 paa Rejse i
Italien, 1862—63 i London og Italien, 1867 i Paris, 1873 i London.
1871 blev han Medlem af Akademiet og 1887 af Akademiraadet.
— Af O.s franske Lærer Coutures Stil ses intet i hans Malerkunst,
men han erhvervede sig i Udlandet en sober, sleben Form af et
vist akademisk, internationalt Tilsnit. Det skaffede ham i Forbindelse
med en elskværdig, let idealiserende Opfattelse af Modellerne
den store Yndest, han nød som Portrætmaler. Hans øvrige
Kunst bærer et tilsvarende Præg, og det samme gælder for saa vidt
ogsaa hans kunstindustrielle Arbejder. Her knyttede han sig oprindelig
til Hetsch og dennes nyklassicistiske Stil, men paavirkedes
senere af den italienske Renæssances Guldsmedekunst og Ornamentik.
Desuden forsøgte han sig baade i en naturalistisk og i en
»oldnordisk« Stil. Hans Arbejde vidner som Helhed om hans beherskede
og skolede Smag. — Tit. Professor 1883. — R. 1876. —
Selvportræt i Olie ca. 1855 i Familieeje, i Vandfarve 1853 ligesaa.
Maleri af A. Dorph 1854 ligesaa og af A. Jerndorff 1890