Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Oxe, Eskil. 543
Rentemesteri i Reglen Gaarden, det vil sige havde samme Opholdssted
som Hoffet og Kancelliet. Dette har antagelig medført, at
han i endnu højere Grad end sin Forgænger har medarbejdet paa
den i 40'erne paabegyndte Reorganisation af Statsforvaltningen.
Der gøres i hans Rentemestertid store Fremskridt i Retning af at
faa gennemført faste Former for Regnskabsrevisionen. Han har
sikkert ogsaa en ikke ringe Andel i de i 50'erne gennemførte Besparelser
i Statshusholdningen, der 1556 omsider gjorde det muligt
alene i de ordentlige Indtægter at skaffe Dækning for de ordentlige
Udgifter. Man maa antage, at der har foreligget en bevidst Bestræbelse
fra hans Side for at naa frem til dette Resultat i fuld Samforstaaelse
med Broderen Peder O. (s. d.) og overensstemmende
med det af Rigsraadet i disse Aar hævdede Standpunkt: kun at
bevilge Skatter til overordentlige Udgifter. Der synes at have været
det næreste Samarbejde mellem de to Brødre, der i Opgang som
i Nedgang blev nært sammenknyttede.
E. O.s Embedsløn androg 100 Dl. aarligt; men 1552 fik han
desuden St. Peders Kloster i Lund i fri Forlening (fra 1556 paa
Livstid), desuden 1552—54 Salling Herred med Kirkeby (Fyn)
paa Regnskab. Endelig havde han allerede 1551 faaet Tilladelse
til at indløse Holme Kloster fra Fru Sophie Lykke. Pantesummen
var ikke mindre end 42 000 Mk. L. Holme Kloster, det senere
Brahetrolleborg, var en værdifuld Ejendom, og antagelig har E. O.
næret Haab om, at den kunde overgaa til at blive hans fri Ejendom.
Den- laa i bekvem Nærhed af Løgismose, som var tilfaldet
ham ved Arvedelingen mellem Søskendene. Hans Embedsgerning
har for øvrigt næppe tilladt ham ofte at opholde sig her, og han
synes heller ikke at have opført Bygninger her. For øvrigt havde
han Gaarde baade i Nyborg og Kbh.
Efter Overtagelsen af Holme Kloster begyndte E. O. paa
Kronens Vegne en noget nærgaaende Forfølgelse af Fru Sophie
Lykke, som ganske vist ikke hørte til de fejlfri. Det tyder paa, at
E. O. ligesom sin ældre Broder kunde være noget udæskende og
hensynsløs i sin Optræden. Og det skyldes antagelig i første Række
Brødreparret, naar Lensreformen hen i 50'erne gennemførtes med
langt større Voldsomhed end tidligere. Kulminationen naaedes
med Lensforordningen 1557, der paa Grund af den Modstand,
den vakte hos hans Standsfæller, medførte E. O.s Fald som Rentemester.
Den Stramning af Budgettet, som var gennemført i E. O.s
Rentemestertid, var uden Tvivl medvirkende til, at Kongen for
at opnaa en Lempelse heri indvilgede i hans Afsked (den nøjagtige
Dato herfor er 20. Juni 1557 (Rentemesterregnskab 1557—58,