Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

174 Nielsen, Peter.
Have, hvorfra han i stor Udstrækning forsynede baade Botanisk
Have i Kbh. og Landbohøjskolens Have med Frø og Planter.
Fra Slutningen af 6o'erne begyndte N. at udnytte sin botaniske
Viden i praktisk landøkonomisk Retning. Barndom og Ungdom
havde han tilbragt ved Landbruget som en pligtopfyldende Slider,
men uden at en egentlig faglig landøkonomisk Interesse var vakt
hos ham. Det skete derimod paa Flakkebjerg, hvor han under
C. C. Møllers Ledelse lærte et Fremskridtslandbrug at kende, og
siden dyrkede han Skolelodden i Ørslev. En Artikel »Bemærkninger
om vore Græsmarker« i »Dansk Landbotidende« 1869 blev
Begyndelsen til hans Indsats i Landbrugsteorien, der førte til
Grundlæggelsen af den offentlige Forsøgsvirksomhed i Plantekultur
og derved blev til et Fundament for den moderne Planteavls
Udvikling. Undersøgelserne over Forholdet mellem Kulturgræsserne
og Ukrudtet førte ham ind paa Spørgsmaalet om værtskiftende
Svampe, og efter nogle Aars energisk gennemført Eksperimenteren
i Begyndelsen af 70'erne lykkedes det ham at give vigtige
Bidrag til Kendskabet til Rustsvampenes Biologi bl. a. ved Paavisning
af Værtskiftet hos Følfod-Rapgræsrusten (Botanisk Tidsskrift
1877). I Landbrugsbladene, særlig i »Ugeskrift for Landmænd«
skrev han 1873—79 et stort Antal Artikler om Bekæmpelsen af
Brand- og Rustsvampe. I disse Aar blev hele Skolelodden taget
i Brug til Markforsøg, der især tog Sigte paa en højst tiltrængt
Forbedring af Græsmarkerne ved Anvendelse af rent Frø fra de
bedste Avissteder og i de rette Frøblandinger, og han havde ved
Løsningen af denne Opgave stor Gavn af Samarbejdet med E.
Møller-Holst, der 1871 havde oprettet Dansk Frøkontrol, og Chr.
P. Jacobsen, der 1872 var Medstifter af Markfrøkontoret. N. passede
selv Forsøgene ved Siden af Skolearbejdet, han udarbejdede
selv sin Forsøgsteknik med Anvendelse af Fællesparceller, men
ingen Mellemgange, og han udførte alt Arbejde paa de smaa
Parceller, han kunde faa til Raadighed, med den yderste Nøjagtighed,
saaledes at han som Forsøgspraktiker blev sin Samtids
Læremester og Grundlægger af den danske Planteavlsforsøgsvirksomheds
anerkendte Tradition. Samtidig tog hans Oplysningsvirksomhed
et stort Omfang gennem Forevisning af Forsøgene,
Raadgivning, Foredrag og Artikler.
1877 banedes Vejen for en videre Udvikling af Arbejdet ved en
aarlig Understøttelse paa 600 Kr., som Landhusholdningsselskabet
bevilgede ham, saaledes at han kunde lønne en Hjælpelærer. Han
var nu blevet en kendt Mand inden for Landbruget, men det var
navnlig det store Landbrugs førende Mænd, der først forstod at