Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

498
Ostenfeld, A. S.
sens franske Afdeling, blev 1930 Dr. techn., driver fra s. A. raadgivende
Ingeniørforretning i Kbh. og var 1930—34 Assistent i
Bygningsteknik og Jernkonstruktioner ved Polyteknisk Læreanstalt.
Slægterne Tinglev og Wiuff, 1917, S. 48. Studenterne fra 1884, 1910, S. 77 f.
P. M. Frandsen: Bygningsstatikken i Danmark, Polyteknisk Tidsskrift, X, 1929,
S. 227—31. J. T. Lundbye: Den polytekniske Læreanstalt i82g—1929, 1929.
P. M. Frandsen og A. Engelund i Statisk Tidsskr., 1931. Ingeniøren, XXXIX,
1930, S. 97 f. A. Lutken, sst., XL, 1931, S. 477 f. P. M. Frandsen: Bygningsstatik,
II, 1936, S. 84. Povl Vinding: Dansk Teknik gennem 100 Aar belyst
i Levnedsskildringer, 1939, S. 207—23. _ , Tr. ,.
Povl Vinding.
Ostenfeld, Carl Emil Hansen-, 1873—1931, Botaniker. F. 3. Aug.
1873 i Randers, d. 16. Jan. 1931 i Kbh., Urne paa Vestre Kgd.
Forældre: Læge i Randers, senere Stiftsfysicus for Lolland-Falster
Carl Emil Hansen (1828—1912) og Karen Marie Ostenfeld (1834—
1901). Navneforandring til Hansen-Ostenfeld 21. Juni 1897. Gift
i° 10. Dec. 1900 i Kristiania med Inga Nyquist, f. 9. Maj 1871 i
Kristiania, D. af Amtsdyrlæge Georg N. (1842—1909) og Barbara
Obel (1849—1909). Ægteskabet opløst. 2° 3. Dec. 1927 i Kbh.
(Cit.) med Ellen David, f. 15. Nov. 1877 i Torslev, Dronninglund
Herred, D. af Proprietær, senere Stationsbestyrer under De
danske Sukkerfabrikker Anton Aron D. (1853—1933) og Anna
Cathrine Sophie Lund (1857—1929).
O. tilbragte sine Drengeaar i Randers, hvor han sammen med
Kammerater, især Brødrene Nikolaj og Jacob Hartz og Hj. Ussing
(s. d.), tilbragte megen Fritid paa Gudenaaen og dens Engdrag,
levede sig ind i dens Natur og erhvervede sig en for en Skoleelev
ualmindelig naturhistorisk og navnlig botanisk Viden, saa at han
allerede var en dygtig Florist, da han ved Faderens Udnævnelse til
Stiftsfysicus overførtes til Katedralskolen i Nykøbing F., hvorfra
han blev Student 1891. Sit intime Kendskab til Gudenaadalen
udnyttede han mange Aar senere i sin indgaaende Skildring af
Randersdalens Plantevækst (i A. C. Johansen: Randers Fjords
Naturhistorie, 1918). Han valgte naturligt Botanik som Specialfag
og tog 1897 Magisterkonferens deri. Af Lærere og Studiefæller
ansaas han for den kyndigste Botaniker mellem Warmings mange
Elever, og de fandt det ikke særlig paafaldende, da den unge
Magister 1900 blev Inspektør for Universitetets botaniske Museum.
Han beklædte dette Embede til 1918, da han blev Professor i
systematisk Botanik ved Veterinær- og Landbohøjskolen, og da
C. Raunkiær 1923 tog sin Afsked som Professor i Botanik og
Direktør for Botanisk Have, var O. selvskreven som hans Efter-