Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nyerup, R. 287
ogsaa fremmede Landes; i Samarbejde med Abrahamsen og Rahbek
besørgede han 1812—14 i fem Bd. »Udvalgte danske Viser fra Middelalderen«
og i Tilknytning hertil, sammen med Auditør Poul
Rasmussen, 1821 i to Bd. »Udvalg af danske Viser fra Midten af
det 16. Aarh. til henimod Midten af det 18.«, begge Foretagender
ledsagede af Melodier. Folkeviseudgaven, der blev af stor Betydning
for den romantiske Digterskole og Grundlag for Oehlenschlågers,
Chr. Winthers og N. F. S. Grundtvigs senere Udgaver til
Almenlæsning, er videnskabeligt for længst sat ud af Kurs, medens
Fortsættelsen for Tiden efter 1630 indeholder Tekster, som stadigt
ikke haves andet Steds. Og endelig tilvejebragte han i Forening
med Nordmanden Jens Kraft 1820 i »Almindeligt Litteraturlexicon
for Danmark, Norge og Island« en Bog, som enhver Litteraturforsker
og Biblioteksmand har været i Gæld til, indtil den efter 100
Aars Forløb afløstes af Ehrencron-Mullers. Men N. blev ikke
staaende ved Litteratur- og Boghistorien; ogsaa Historien, særlig
Kulturhistorien, havde han stor Interesse for. En fremtrædende
Plads inden for hans Produktion indtager »Historisk-statistisk Skildring
af Tilstanden i Danmark og Norge i ældre og nyere Tider«,
der udkom 1803—06 i fire Bd. (fem Dele) og behandlede Borgerog
Bondestandens Kaar, Litteraturen i Middelalderen, Universitetets
og de lærde Skolers Historie for at slutte af med en Oversigt
over Fædrelandets Mindesmærker fra Oldtiden; endnu i vore Dage
maa Universitets- og ikke mindst Skolehistorien raadspørges af
enhver, der beskæftiger sig med disse Emner. Paa den historiske
Monografis Enemærker vovede han sig ind med »Karakteristik af
Kong Christian IV.« (1816) og »Efterretninger om Kong Frederik
III.« (1817); Bøgerne indeholdt en Del indtil da ikke fremdraget
Stof og modtoges med Paaskønnelse af Samtiden, men af moderne
Historikere vurderes de ikke højt, og egentlig Historieskrivning laa
sikkert ogsaa uden for N.s Evne.
Med disse og mangfoldige andre, større som mindre Arbejder af
beslægtet Art er N.s Virksomhed ikke udtømt; paa to forskellige
Omraader var han med til at berede Vej for ny Videnskab. Gennem
Suhm førtes han til Nordens Oldtid, traadte i Forbindelse
med Gråter, disse Studiers varme Talsmand i Tyskland, og gav
1792 i dennes Tidsskrift »Bragur« sit første Bidrag til deres Fremme.
Som Program ved Universitetsforelæsninger udgav han 1798 en
Udsigt over Nordens ældste Poesi og behandlede 1804 i »Historiskstatistisk
Skildring« Islands og Norges Middelalderlitteratur paa
lige Fod med Danmarks. Der er lidet af selvstændige Undersøgelser
i disse Skrifter, men de gav en for deres Tid fortrinlig biblio-