Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Orlamundt, Hans. 481
imod var hans Form stilfuld og elegant, Replikbehandlingen forstandig
og nuanceret, Blikket udtryksfuldt. Han lignede en fransk
Skuespiller fra en af Boulevardernes Lystspilscener og var altid
overlegen i Forholdet til sit Stof, som han beherskede med lun
Humor og et vindende Smil, bag hvilket Uglspil lurede. Meget
forskellig var han ikke, men han evnede at karakterisere en Række
ældre Gentlemen i den komiske Aand, hvori Sophus Schandorph,
Otto Benzon og Gustav Wied havde set dem (Lensgreven i »Uden
Midtpunkt«; Kammerherren i »Sportsmænd«; Kammerherren i »En
Mindefest«). Blandt hans mest typiske Figurer fra de senere Aar
var Provsten i »Niels Nielsen«, Biskoppen i »Standens Ære« og den
senile Etatsraad Wenk i »Danas Have«. Sit 50 Aars Jubilæum
fejrede O. 5. Okt. 1906 paa Dagmarteatret som Jouvenal i »En
Hemmelighed, som alle ved«, hans Alderdoms største Rolle, og 26.
Marts 1911 optraadte han sidste Gang som Postmester Kaas i
»Betroede Midler«. Paa 55 Aarsdagen for hans Debut meddelte
Pressen, at han i Stilhed havde trukket sig tilbage til Privatlivet.
Hans anden Hustru, Dagmar 0., debuterede fjorten Aar gammel
(1877) paa Odense Teater og fulgte 1883 sin Mand til Dagmarteatret,
brød senere igennem paa Casino, tilhørte 1900—15 Folketeatret
og siden paa ny Dagmarteatret, indtil hun 1932 tog Afsked.
Hun var en smuk, elegant Skuespillerinde med Lune og karakteriserende
Evne. Blandt hendes bedste Typer var Julie i »Balkonen«,
Kunstnerhustruen i »Agnete«, Friherreinden i »Familieraadet«,
Skøgen i »Forbryderliv« og Claire i »Den Stærkeste«. Tilbageholdende,
næsten sky af Væsen blev hun aldrig »slaaet op« af
Pressen, men Kendere værdsatte i hende en Skuespillerinde med
meget Temperament bag en vis ladylike Indolence.
Om H. O. og D. O.: Karl Schmidt: Medd. om Skuespil og Theaterforhold
i Odense, 1896, S. 184, 187, 207 f., 242. Robert Neiiendam: Folketeatrets
Historie 1857—1908, 1919. Om H. O.: Sv. Lange i Politiken 5. Okt.
1911. Viggo Lindstrøm: Teatererindringer og Oplevelser, 1925, S. 78 f. Om
D. O.: Teatret, XXVII, Okt. 1927. D , ,»