Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Olrik, Axel. 403
Udtømmende Bibliografi samt biografiske Henvisninger ved Hans Ellekilde som
Tillæg til A. Olrik: Nogle Grundsætninger for Sagnforskning, 1921. Tilføjelser:
Ingeborg Olrik: A. O.s Barndom og første Ungdom (med Tegninger af Faderen
og Fotografi), 1923. Samme: Minder fra A. O.s Barndomshjem og Ungdomstid
(Dsk. Studier, 1924). A. Olriks Breve til Holger Begtrup, 1924. Univ.
Aarb. 1885—86, 1888, S. 184. Studenterne fra 1881, 1906, S. 54. Georg Christensen
i Hovedstaden 15. April 1913. Arthur Christensen i Berl. Tid. 20. Okt.
1922. Poul Andersen: Udv. f. Folkemaals Virksomhed 1909—32 (Fortid og
Nutid, IX, 1932). H. Ellekilde: Foreningen Danmarks Folkeminder gennem
25 Aar, 1933. Gunnar Knudsen: Stednavneudvalget gennem 25 Aar, 1935.
Johannes Jacobsen: Professor, Dr. phil. P. Rubow og den gammeltestamentlige
Kritik, 1939, jfr. Paul V. Rubow: En theologisk Dunciade, s. A.
H. G runer- Nielsen.
Olrik, Christian Søren Marcus, 1815—70, Inspektør i, senere Direktør
for Grønland. F. 13. Okt. 1815 i Julianehaab, d. 14. Dec. 1870
paa Frbg., begr. sst. (Solbjerg). Forældre: Købmand (Kolonibestyrer)
i Grønland, senere Destillatør i Kbh. Vilhelm Mathias O. (1780—
1833) og Lea Kirstine Geraae (1794—1828). Gift i° 11. Maj 1846
i Helsingør med Sophie Agnes Møller, f. 19. Aug. 1820 i Helsingør,
d. 8. Jan. 1862 i Kbh. (Garn.), D. af Regimentskirurg og praktiserende
Læge Joachim Otto M. (1781—1873) og Anna Marie
Elisabeth Roholt (1785—1856). 2 0 12. Febr. 1863 i Kbh. (Cit.)
med Margrethe Elisabeth Møller, f. 7. Okt. 1812 i Helsingør, d. 12.
April 1902 i Kbh., Søster til 1. Hustru.
O. blev Student 1833 fra Borgerdydskolen i Kbh. og var derefter
Lærer i Kbh., bl. a. ni Aar ved Efterslægtselskabets Skole. Imidlertid
følte han, som paa mødrene Side var af grønlandsk Afstamning
og Ætling af den kendte Grønlandspionér Anders Olsen (s. d.),
sig draget mod sit Fødeland, fik omsider Ansættelse i Den kgl. grønlandske
Handels Tjeneste og udnævntes 1846 til Inspektør og Skifteforvalter
i Nordgrønland, i hvilket Embede han efterfulgte sin
Svoger, cand. theol. Hans Peter Chr. Møller (1810—45). I det
vidtstrakte, besværlige og strabadserende nordgrønlandske Inspektorat,
som bl. a. udkrævede megen Omrejsen baade Sommer og
Vinter, virkede O. ikke mindre end tyve Aar. Han var en energisk
og dygtig Embedsmand, almindelig agtet og afholdt baade af
Danske og Grønlændere. Som Medlem af den 1863 nedsatte Kommission
til Drøftelse af den grønlandske Handels Forhold gjorde
han sig ud fra sit indgaaende Kendskab til Landet og Folket til
Talsmand for, at der burde gøres Forsøg med Handelens delvise
Frigivelse inden for visse Grænser og under behørig Kontrol. —
Som stærkt interesseret i Grønlands videnskabelige Undersøgelse
var O. de forskellige arktiske Ekspeditioner, som i hans Tid udsendtes,
en god Hjælper og Raadgiver; som Minde herom kaldtes
26»