Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

336 Nørgaard, P. C.
Johanne Sødring (1808—85). Gift 30. Juni 1865 i Kirke Saaby
med Charlotte Cecilie Marcher, f. 9. Maj 1838 paa Trudsholm
(Sonnerup), d. 11. Marts 1919 paa Frbg., D. af Forpagter Eiler
Christian M. (1794—1871, gift i° 1819 med Charlotte Cecilie
Nyholm, 1797—1829) og Mette Kirstine Petersen (1810—94).
N. blev Student 1855 fra Sorø og 1861 juridisk Kandidat. Han
virkede derefter som Manuduktør og fik 1863 Ansættelse i Indenrigsministeriet
som Assistent. 1872 blev han Fuldmægtig, 1877
tillige Ekspeditionssekretær og 1878 Kontorchef. 1872—83 var han
desuden Sekretær ved Kbh.s Borgerrepræsentation. 1880 blev han
Assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten, men vendte 1884
tilbage til Indenrigsministeriet som Chef for dettes 2. Departement
og overtog samtidig de dermed forbundne Stillinger som Generaldirektør
for Statsjernbanedriften (til 1885) og for Telegrafvæsenet.
1883—84 var han Docent i Landbolovgivning ved Veterinær- og
Landbohøjskolen. 1894 gik han med sit Arbejdsomraade over til
det da oprettede Ministerium for offentlige Arbejder, der imidlertid
allerede 1896 genforenedes med Indenrigsministeriet for paa
ny at oprettes igoo. 1901 tog han sin Afsked. — Sin store Erfaring
i Jernbanesager og dermed beslægtede Forhold fik N. foruden i sit
Embede som Departementschef Lejlighed til at nyttiggøre i sine
talrige Hverv som kgl. Kommissarius ved Jernbaneanlæg, saaledes
fra 1884 ved de lolland-falsterske Jernbaner, fra 1897 ved Rønne—
Neksø Jernbanen, fra 1900 ved Nørre Nebel—Varde Jernbanen og
fra 1901 ved de jyske Statsbaner, ved Horsens—Odder Jernbanen
og Fjerritslev—Thisted Jernbanen m. fl. 1913 trak han sig tilbage
fra disse ofte vanskelige Hverv, i hvilke hans omfattende Indsigt
i administrative og praktiske Spørgsmaal, hans betydelige Forhandlingsevne
og noble og vindende Væsen var ham til megen Nytte.
— Under den stærke Udvikling, som Telegrafvæsenet gennemgik
i hans Tid, var han den rette Mand som Leder af Etaten, human
og vellidt og samtidig passende myndig, som han var. Ved Oprettelsen
af Carlsbergfondets Kvæstur 1888 organiserede han Arbejdet,
som han ledede med stor Dygtighed til 1913. N., der var en
juridisk og administrativ Begavelse, besad en usædvanlig Arbejdsevne
og dertil en klar og logisk Tanke, som han med stor Lethed
forstod at give skriftlig Form. Han var Typen paa den retlinede,
altid retfærdige Embedsmand, der kun kendte eet Hensyn: Statens
Tarv. 1906 undgik han ved et Lykketræf Døden, da en Mand i
Klampenborgtoget afskød en Revolver mod ham og saarede ham
med flere Kugler; ogsaa 1912 var han ved at blive Dødens Bytte,
da han ved Færdsel paa Banelinien ved Charlottenlund ramtes af