Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Nielsen, Jais-. 97
Malerlære i Kbh. 1900—05, fik forberedende Undervisning hos
Holger Grønvold paa Teknisk Skole og gik derefter paa Kunstnernes
Studieskole under Zahrtmann og Johan Rohde 1907—09. Allerede
1907 begyndte han at udstille paa Kunstnernes Efterårsudstilling,
men egentlig faldt hans Debut paa de Trettens Udstillinger
1909 og 1910, der i Virkeligheden fastslog et Generationsskifte.
Afslutningen paa N.s Læreaar danner tre Aars Studieophold i Paris
1911—13, i et fransk-internationalt artistisk Milieu, hvor man følte
sig suverænt stillet over for Kunstens Maal og Midler, dyrkede
abstrakte Kunstværdier og hævdede den enkeltes personlige Frihed
i hans Arbejde. Her lærte N. Kubismen at kende i dennes
første Udviklingsperiode.
I Paris havde N. udstillet paa Salon d'automne. Efter Hjemkomsten
blev han et af de fremtrædende Navne i Kampen om
den »moderne« Kunst, der udkæmpedes paa Kunstnernes Efteraarsudstilling.
I de afgørende Aar 1917—18 udstillede han her dels
Scenerier med Motiv fra Storstadsliv (»Billardspillere«, »Moderne
Dans«, »Linedanserinde«), som var en behændig Forening af moderne
Æstetik og halvt humoristisk Genreskildring, dels Billeder i gennemført
kubistisk Maner (»Selvportræt«, to Billeder af en »Silhuetklipper«).
Samtidig satte han Tingene paa Spidsen med det store
Lærred »Frederik VII. giver Grevinde Danner Gavebrevet paa
Jægerspris Slot«, der ligner en forstørret Illustration til et Vittighedsblad,
men er alvorligt ment som et Stykke dekorativ Fladekunst.
Tillige begyndte N. at lave Keramik, glaseret Lertøj, som
han i Begyndelsen fik brændt hos G. Eifrig i Valby (udstillet første
Gang paa Kunstnernes Efteraarsudstilling 1915). I hans Smaafigurer
(»Venus stiger op af Havet«, »Maria med Barnet«) og Vaser,
Krukker og Fade — som oftest dekorerede med bibelske Motiver
-— blandedes Impulser fra det gamle naive Pottetøj og en
modernistisk Dekoration med kubistiske Forudsætninger paa let
og lykkelig Maade. Hans Keramik vandt hurtigt Bifald og købtes
til adskillige Kunstindustrimuseer (Kbh., Oslo, Bergen, Trondhjem,
Stockholm, Go teborg), selv om man fra forskellig Side nægtede
at tage Dekorationens religiøse Emner slet saa højtideligt,
som Kunstneren fordrede. Hans kraftigste Arbejde fra denne Tid
er den 55 cm høje Pontius Pilatus-Maske (1919), et vægtigt Forsøg
i Karakterstudium og monumental Plastik.
Da Strømkæntringen indtraf i dansk Kunst efter Krigen, tog N. til
Italien 1920 og kopierede Giotto og andre Trecento-Malere i Assisi.
Hans dekorative Stil antog nu en fastere Form, idet han lagde Vægt
paa Figurernes Konturer og den udtryksfulde Bevægelse (Vægmale-
Dansk biografisk Leksikon. XVII. Okt. 1939. 7