Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

486 v. der Osten, Adolph Siegfried.
hold til det russiske Rige og til Tsarhoffet gennemløb netop i disse
Aar en meget farlig Fase. Det stadig uløste gottorpske Spørgsmaal
tyngede stærkt paa Forholdet mellem de to Lande, og Fremtiden
tegnede mørkt paa Grund af den russiske Tronfølger Carl Peter
Ulrichs bekendte stærke Had til Danmark og det danske Kongehus.
At forsøge at neutralisere, eventuelt at vende den fjendtlige Stemning
hos Tsarrigets kommende Hersker, var den svære Opgave, der
ventede v. d. O.
Til at opfylde denne vanskelige Mission havde v. d. O. flere
betydningsfulde Egenskaber. Han var i Besiddelse af en hurtig
og skarp Iagttagelsesevne, forstod at optræde med megen Takt
og skaffede sig efterhaanden megen Menneskekundskab. Han skrev
endvidere godt for sig og var levende interesseret i sin Gerning.
Et Minus for ham var, at hans Ydre ikke faldt i Kejserinde Elisabeths
Smag, og da det ydre spillede en meget stor Rolle for hende,
kunde hans Indflydelse paa hende kun blive meget ringe. Af stor
Betydning var det derimod, at Tronfølgerens Hustru, den senere
Kejserinde Katharina II. havde Interesse for den danske Diplomat
og gerne lyttede til, hvad han fortalte hende. Med Aarene blev
Forbindelsen mellem hende og v. d. O. endnu mere intim. Forholdet
mellem de to Ægtefæller var ikke godt, og Storfyrstinden
trøstede sig med forskellige Elskere, bl. a. med den senere polske
Konge Stanislaus Poniatowski. Da Kejserinde Elisabeth ikke længere
vilde taale hans Nærværelse i Rusland, blev v. d. O. Mellemleddet
mellem de to, og Breve veksledes mellem dem med v. d. O.
som Formidleren. Med stor Takt skilte v. d. O. sig fra dette
delikate Hverv, og det lykkedes ham at undgaa enhver Blottelse,
der kunde røbe, at han var Storfyrstindens fortrolige. Samtidig
arbejdede v. d. O. med største Iver for at skaffe sin Regerings Syn
paa det gottorpske Spørgsmaal Indpas hos Storfyrstinden. Da
Elisabeth døde 1762, og Carl Peter Ulrik besteg Tronen, kunde
ingen hindre, at Tsaren rustede til Krig mod Danmark, men
Tsaren blev styrtet af sin egen Hustru, og hun besteg selv den
russiske Trone. v. d. O.s ihærdige Arbejde gennem mange Aar
bar nu sin Frugt. Ikke alene standsedes Krigen, men man tog
fat paa de direkte Forhandlinger om det for Danmark saa livsvigtige
gottorpske Spørgsmaal.
Paa dette Tidspunkt havde v. d. O. allerede forladt Rusland.
Oprindelig havde han arbejdet udmærket sammen med Bernstorff,
men af en eller anden uforklarlig Grund havde denne fattet Mistillid
til ham, og bag hans Ryg begyndte han at korrespondere med
v. d. O.s undergivne Legationssekretær Andreas Schumacher. Da-