Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

39«
Olrik, Axel.
gangsmaade anderledes ved Studiet af Nordens Heltedigtning. Her
begynder han med det store Vidsyn og med de dristige Arbejdshypoteser.
Allerede 1885, midt under Udarbejdelse af en Guldmedaille-Afhandling
om Eddadigtenes Alder, stod det klart for
ham, at den nordiske Heltedigtning ikke var fællesnordisk i sin
Oprindelse, men at Forskellen i Fremstillingsmaade og i Valg af
Emner var saa forskellig i hvert Land, at det var muligt umiddelbart
at slutte, hvilken Del af Stoffet i Saxos Oldhistorie der skyldtes
dansk Meddeler, og hvilket Stof der var norrønt (vestnordisk) af
Udspring. O. paabegynder i en Pause under Folkeviseudgivelsen
sin Undersøgelse af Kilderne til Heltesagnstoffet. Først kom Disputatsen
»Kilderne til Sakses oldhistorie« (1892), hvortil slutter sig som
Bd. II »Norrøne sagaer og danske sagn« (1894), »Skjoldungasaga«
(Aarb. f. nord. Oldk. 1894), »Danske oldkvad i Sakse« (i Oversættelse)
(1898) samt »Arnald Islænding« (Nord. tidskr. 1911). Senere
gik O. over til en bred historisk Klarlæggelse af de enkelte Sagnkredses
Udviklingshistorie. Han skrev sine betydeligste Arbejder,
»Danmarks Heltedigtning«, I, »Rolf Krake« (1903, oversat til Engelsk
1919) og II, »Starkad« (1910), der bragte overraskende og selvstændige
Resultater i Forhold til P. E. Mullers »Sagnhistorie« fra
1823 °S den tyske Forskning (MiillenhofF m. fl.). Som utrykte
og ufærdige Arbejder henligger endnu Undersøgelser om Harald
Hildetand, Hagbard og Signe, Jyske Sagnkonger og Fremmed
Heltedigtning; men en Del af det utrykte Stofs Emner
er behandlet i »Bråvallakvadets kæmperække« (Arkiv f. nord.
filol., X, 1894), »Bråvellir« (Namn och bygd, 1914), »Hagbard
og Signe« (Tilskueren 1907), »Danmarks Sydgrænse i Heltesagnet«
(»Folkelige Afhandlinger«, 1919), »Er Uffesagnet indvandret
fra England?« (Arkiv f. nord. filol., VIII, 1892), »Amledsagnet
paa Island« (Arkiv f. n. filol., XV, 1899), »Sivard d. digre« (Arkiv
f. n. filol., XIX, 1903), »Norske Oldkvad« (Norsk hist. Tidsskr.,
3. RL, III, 1895), »Den nordiske Nationalitetsforskel« (»Folkelige
Afhandlinger«, 1919). O. har desuden udsendt en folkelig
Udgave, »Danske Heltesagn« med Tegninger af Frølich (1900).
Nyere tyske Forskere (Paul Herrmann: »Die Heldensagen des Saxo
Grammaticus«, 1922, og Herm. Schneider: »Germanische Heldensage«,
II, 1. Abt., 1933) har vel søgt at rokke ved flere Resultater
i O.s Heltesagnsundersøgelser, men selve hans Indsats og
hans Metode har fundet almindelig Anerkendelse.
O.s Interesse for den nordiske Gudetro stammer allerede fra
Læsning i Skoletiden af Sophus Bugges og Worsaaes modsatte
Anskuelser om den nordiske Gudetros Oprindelse (fremmed eller