Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

Paludan, J. 597
Schweiz og Rhinegnene, som for en stor Del tilbagelagdes til Fods.
Efter Hjemkomsten 1871 blev han Lærer ved Borgerdydskolen paa
Christianshavn og var med strengt konservativ Indstilling gennem
mange Aar et virksomt Medlem af Studenterforeningen. I »Historisk
Archiv« offentliggjorde han 1872—74 Afhandlinger om fransk
Troubadourpoesi med smukke metriske Oversættelser; men mere
kendt for Almenheden blev han, da han 1877 i Tidsskriftet »Nær
og Fjern« rettede et udførligt Angreb paa Tendens og Metode i
Georg Brandes' »Hovedstrømninger«; Artiklerne vakte stor Forbitrelse
i Modpartens Lejr, men kan lige saa lidt som et senere,
1880 sst. fremkommet Indlæg siges at overskride Grænsen for saglig
Polemik. 1878 erhvervede han den filosofiske Doktorgrad med en
Afhandling om Holbergs »Niels Klim«, dens Forudsætninger og
Sidestykker i europæisk Litteratur og foretog n. A. en længere
Rejse til Norge og Sverige for at gøre sig bekendt med de lærde
Skolers Forhold; som Frugt af Rejsen udkom 1885 en sammenlignende
historisk Fremstilling af det højere Skolevæsen i de tre
nordiske Lande med Vægten lagt paa de administrative Bestemmelser
og de Ideer, som de til enhver Tid var Udtryk for. 1888—•
1906 virkede P. derefter som Medlem af Undervisningsinspektionen
for de lærde Skoler, en Stilling, han satte stor Pris paa. Ved Skolerne
ansaas han for streng i sin Bedømmelse, men han var ubestridelig
retsindig, aldrig lunefuld og altid villig til at gaa ind paa
afvigende Meninger, naar de forekom ham begrundede. De samme
Egenskaber lagde han for Dagen under sin Universitetsgerning.
Efter Svend Grundtvigs Død 1884 var P. blevet midlertidig
Docent i dansk Litteraturhistorie; 1892 udnævntes han til Professor
ordinarius i Æstetik, en Plads, der havde staaet ubesat siden Hauchs
Død 1872, og som var blevet Georg Brandes forment. Ikke med
Urette virkede Ansættelsen som en Udfordring, og P. fik ofte senere
Kærligheden at føle i offentlig Omtale fra Modstandernes Side.
Som Forudsætning for sin Overtagelse af Professoratet havde han
over for Ministeriet gjort gældende, at Gennemgangen af den
danske Litteraturs Historie for ham stadig skulde være Hovedsagen,
og som Regel holdt han sig inden for denne Ramme. Uden
synderlig at indlade sig med Forfatterkarakteristik og Analyse af
Digterværker betragtede han Faget væsentlig som en historisk Disciplin,
og ud fra denne Opfattelse lagde han gennem Forelæsninger,
Eksaminatorier og Skriveøvelser Undervisningen til Rette
med Omhu og Pligtopfyldelse; til Støtte for de studerende udgav
han 1896—1913 Oversigter over den danske Litteratur fra Middelalderen
til Holbergs Død med Henblik paa det øvrige Norden,