Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

584 Palladius, Peder.
»Palladius« (efter Pallas Athene) som en Anerkendelse for sin videnskabelige
Dygtighed. — P. P. gik i Skole flere Steder, i hvert Tilfælde
i Ribe, Assens og Roskilde. Ca. 1530 forekommer han som
Skolemester i Odense, og 1531 drog han til Wittenberg antagelig
som Hovmester for en Søn af sin Velynder, Borgmester i Odense
Mikkel Pedersen (Akeleje). Formodentlig har han allerede før sin
Bortrejse været vundet for Reformationsbevægelsen, og de følgende
seks Aars Studieophold paa Arnestedet for det lutherske Røre
medvirkede i høj Grad til at gøre ham til den nidkære Forkæmper
for reformatoriske Tanker, som han Resten af sit Liv vedblev at
være. For øvrigt kendte han efter eget Sigende ved Ankomsten
til Wittenberg kun lidet til de derværende førende Personligheder.
Snart traadte han dog i nær Forbindelse med Reformatorerne, og
ikke mindst Melanchton betragtede ham til det sidste som en
talentfuld Discipel og trofast Ven. 1533 tog han Magistergraden,
og da Christian III. havde sejret i Danmark, anbefaledes han
varmt af sine Lærere som en ung Mand, man i Fædrelandet kunde
vente sig store Ting af. Dog tilraadede de forinden at lade ham
disputere for den teologiske Doktorgrad. I Juni 1537 kreeredes
han da først til Licentiat og faa Dage efter til Doktor i Teologien
i Wittenberg. En Maaneds Tid senere var han atter i Kbh. Vistnok
efter Bugenhagens Raad blev han udset til at beklæde den
vigtige Stilling som den første lutherske Biskop (Superintendent)
over Sjællands Stift. Hertil blev han ligesom de øvrige Bisper i
Riget indviet af Bugenhagen i Vor Frue Kirke 2. Sept. 1537, og kort
efter udnævntes han tillige til Professor i Teologi ved Universitetet.
Hermed begynder P. P.s historiske Gerning, der blev lige saa
indgribende og mangesidig, som den stadig var baaret af en utrættelig,
uselvisk Aand. Først og fremmest gjaldt det for den unge
Superintendent om at udrense Katolicismens Levn og i Stedet at
udbrede evangelisk Kirkeskik. Allerede faa Maaneder efter sin
Indvielse maatte han fjorten Dage i Træk prædike mod den gamle
Kirkelære i det stærkt katolske Roskilde, og snart drog han ud paa
en Generalvisitation af hele Stiftet. Seks Aar medgik hertil, og i
Løbet af disse Aar lykkedes det ham at besøge alle Stiftets 390
Kirker, i sig selv en imponerende Arbejdspræstation, ikke mindst
naar der ses hen til Tidens vanskelige Kommunikationsforhold.
Vigtigere var dog den store aandelige Indsats, han ydede paa disse
arbejdsrige Rejser. Ikke blot gjaldt det overalt om at gøre Præster
og Menigheder bekendt med Bestemmelserne for den nye Kirkeorden,
men endnu mere om saa at sige at omstøbe Folkets hele
Tænkesæt, at udrydde de fra Fædrene nedarvede Forestillinger, der