Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

546 Oxe, Johan.
n. A. fik Pant. Han deltog oftere i Raadets Møder, men synes
ikke at have øvet større Indflydelse. Ved sit Giftermaal styrkede
han sin Slægts Stilling i den langvarige Strid med Gjøe'erne om
Tordsø i Skaane; af Svogeren Henrik Gjøe (s. d.) købte han Gisselfeld,
men denne Handel erklæredes senere for ugyldig. — J. O.
tilhørte, i Modsætning til sin Svigerfader, Rigsraadets katolske
Parti. Under Grevefejden gik han, som saa mange af sine Standsfæller,
hurtigt over til Grev Christoffer, der gav ham nyt Brev paa
Ravnsborg. Men under Folkerejsningen sidst i 1534 blev han
angrebet paa sin Gaard Nielstrup af Borgere og Bønder, og da han
vilde rette en Falkonet mod Angriberne, sprang den og dræbte
ham selv.
Danmarks Adels Aarbog, XXIV, 1907, S. 341 f. A. N. Ryge: Peder O.,
1765, S. 25-29. A Heisg (Hemy Bruun*).
Oxe, Peder, d. ca. 1441, Rigsraad. Levede endnu 30. Juli 1441,
begr. i Olai K. i Helsingør eller i Nicolai K. i Helsingborg. Forældre:
Antagelig Johan O. og Else Ketelskov. Gift senest 1434
med Mette Godov, der levede endnu 4. Dec. 1451, D. af Johan
G. (d. tidligst 1422) og Mette Nielsdatter.
P. O. nævnes tidligst 1408. 1420 var han Medlem af Rigsraadet;
1422 synes han at have været Høvedsmand paa Søborg. Senest
1432 fik han Asserbo i Forlening af Sorøklosteret. Da Erik (VII.)
af Pommern ca. 1425 opførte Krogen Slot, blev P. O. den første
Høvedsmand her, en vigtig Post, ikke mindst fordi han dermed
tillige fik den Opgave at overvaage Inddrivelsen af den samtidigt
paalagte Øresundstold, den samme Afgift, som hans berømte Navne
siden reformerede. Krogens gunstige Beliggenhed bød ham, især
da han senest fra 1435 ogsaa fik Helsingborg, rig Lejlighed til et
indbringende Sørøveri fra Hansestæderne. Det er derfor let forstaaeligt,
at P. O. følte sig nøje knyttet til Kong Erik, hvem han
bl. a. gjorde en god Tjeneste ved 1436 at standse Engelbrekts
Fremtrængen i Skaane. Under den stigende Modsætning mellem
Kongemagt og Rigsraad stod P. O. længe trofast paa Eriks Side;
først i Juli 1440 overgav han sine Slotte til Christoffer af Bayern,
der kort efter skænkede ham en Gaard i Helsingør. Trods denne
Gunstbevisning synes dog hans politiske Rolle at have været udspillet
med Regeringsskiftet.
Danmarks Adels Aarbog, XXIV, 1907, S. 340. A. N. Ryge: Peder O.,
1765, S. 1—5. Annaler f. nordisk Oldkyndighed, 1851, S. 224 ff., 319. W. Christensen:
Unionskongerne og Hansestæderne, 1895, S. 32 f., 37, 49.
Henry Bruun.