Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal ... - Rosekamp

JVyrop, Martin. 323
ling fra omkr. 1890—1910; ikke alene Stukarkitekturen trængtes
tilbage, men ogsaa de mere akademisk og internationalt indstillede
Arkitekter som Meldahl og Vilh. Klein. Han vandt stor
Folkeyndest; Raadhuset fremkaldte i vide Kredse en forøget Interesse
for Bygningskunst. Ogsaa i Udlandet virkede hans Arbejder
ansporende, navnlig i Sverige. Som ældre havde N. noget vanskeligt
ved at følge med de unges Udvikling. Denne gik i en mere
teoretiserende og abstrakt Retning med et begyndende kollektivistisk
Præg, den vilde opbygge Helheden mere paa Grundlag af
Form end paa Grundlag af Materiale og Konstruktion, den tilstræbte
monumental Storhed og anvendte til Udsmykning rent
arkitektoniske Virkemidler. Tiden for den festlige Søndagshygge
i N.s Kunst var forbi. Religiøsitet samt Nationalfølelse udgjorde
Grundtrækkene i hans Livssyn. Med et lyst og barnligt Sind forbandt
han Villiekraft og Klogskab. Barndommen i den danske
Præstegaard, Skolegangen i Sorø, Tømrerhaandværket, Soldatertjenesten
(Udmærkelse som Skytte), Studierne, Familielivet og
Tegnestuen havde i sluttet Række dannet hans beskedne og stærke
Skikkelse. Han var det hjemliges Digter i dansk Arkitektur, folkelig
paa en højtkultiveret Maade. — Af mangfoldige Tillidshverv
og Udmærkelser kan nævnes, at N. 1883—93 var Assistent og
1906—19 Professor ved Arkitekturskolen, fra 1887 til sin Afgang
som Professor Medlem af Akademiraadet, men Medlem af Akademiet
til sin Død, og 1908—11 Akademiets Direktør. Han var
Medstifter af Akademisk Arkitektforening 1879, to Gange Formand
og blev Æresmedlem 1913. Desuden var han virksom i
forskellige andre Foreningsbestyrelser. Han var korresponderende
Medlem af The Royal Institute of British Architects. Fra Akademiet
i Stockholm modtog han 1919 den Tessinske Guldmedaille.
— R. 1888. DM. 1900. K. 2 1903. K. 1 1905. — Silhouet 1883 i
Kunstakademiets Bibliotek. Portrætmaske af A. Bundgaard paa
Raadhuset. Portrætteret paa P. S. Krøyers Maleri sst. sammen med
sin Konduktør og Murerformand, 1902; Forarbejde paa Fr.borg.;
Tegning dertil 1902 hos Hirschsprung. Portrætteret paa Viggo Johansen:
Et Akademiraadsmøde 1904 (Kunstmuseet) og paa Erik
Henningsen: Selskabet Lillejuleaften 1904 hos Arkitekt Axel Berg
(Fr.borg.). Maleri af Jul. Paulsen, udstillet 1916, paa Charlottenborgs
Udstillingsbygning. Buste af Utzon Frank, 1922, i Marmor i Raadhushallen,
i Gips i Akademisk Arkitektforening. Studiehoved til Drabant
paa Gobelin (af Overgaard) (Fr.borg.). Stik af G. V.Blom 1929.
Træsnit af G. Pauli 1888, fra C. Poulsen s. A., af A. Bork 1900 efter
Fotografi. — Mindesten ved Præstegaarden i Ringkøbing Nysogn.
21*